Rygterne om, at Paul Scholes stopper karrieren efter denne sæson har intet på sig, siger Alex Ferguson.
Flere medier har på det seneste spekuleret i, om Manchester Uniteds efterhånden 38-årige Paul Scholes til sommer vil indstille karrieren. Den historie afviser klubbens manager Alex Ferguson dog i dag, da han bliver konfronteret med historien.
- Det er interessant, eftersom Scholes siger meget lidt. Så jeg vil være overrasket, hvis han har talt med en kammerat, før han har talt med mig, hvilket han ikke har gjort. Så det kan man godt afvise, siger Alex Ferguson ifølge Ritzau til klubbens hjemmeside og tilføjer, at en anden af klubbens rutinerede kræfter, Ryan Giggs, heller ikke er på vej mod at stoppe.
Scholes har egentlig tidligere stoppet sin aktive karriere. Det skete for halvandet år siden, men blot seks måneder senere fortrød han sin beslutning og startede med at spille igen.
tipsbladet.dk









