Atletico Madrids Falcao gik målamok mod Deportivo La Coruna. Madrid vandt 6-0.
Radamel Falcao er en farlig mand. Det ved de fleste fodboldkendere efterhånden, men skulle de alligevel være i tvivl i Deportivo La Coruna, så fik de i aften en grim påmindelse om, at Atletico Madrid-angriberen ikke skal have for meget plads.
Deportivo var nemlig på besøg hos Atletico Madrid søndag aften, og her stjal Falcao scenen med hele fem scoringer i 6-0-sejren, der gør, at Atletico holder fast i den fornemme andenplads i La Liga.
Falcaos målshow startede først efter en halv time. Diego Costa havde forinden bragt Atletico foran med 1-0, men så fulgte altså fem scoringer af Falcao, hvoraf en af dem var på straffespark.
Atleticos topscorer er nu oppe 16 sæsontræffere i Primera Division, hvor Messi dog stadig er nummer et med 21 scoringer.
tipsbladet.dk






