På dansk fodbolds vegne var FC Københavns bristede drømme om Champions League dårligt, men i Farum nord fra den danske hovedstad har de god grund til at juble
FCKs samlede 1-2 nederlag til Lille koster godt nok koefficientpoint til ranglisten, der afgør, hvor mange hold fra Danmark, som kan komme med ud i Europa, men skal FC Nordsjælland udelukkende tænke på sig selv, så kunne kollegaernes nedtur ikke være bedre.
For nu snupper FCN alle pengene i den såkaldte Market Pool, som indeholder 75 millioner kroner. Det er den pulje, som Viasat gennem deres skandinaviske rettigheder skal uddele til alle deltagende klubber i Champions League, men da FC København eller andre klubber fra Skandinavien altså ikke formåede at spille sig med ind i drømmeland, så scorer FCN hele gevinsten selv. Nu kan klubben se frem til dejlige 75 millioner kroner, og ikke 'bare' 30 millioner kroner, som havde været tilfældet, hvis både FCK og svenske Helsingborg havde kvalificeret sig.
Oveni dette det enorme beløb kan FCN også glæde sig over udsigten til mange flere millioner. Enhver deltager i Champions Leagues gruppespil er nemlig godt 30 millioner kroner for at deltage. Herudover følger en klækkelig bonus per spillet kamp, som er på godt fire millioner, hvilket med seks gruppekampe vil løbe op i 24 millioner kroner.
Tre hjemmekampe i gruppespillet vil derudover indbringe FCN yderlige indkomst fra billetsalg og salg af blandt andet øl og pølser på stadion.
Og så er det millioner at hente gennem sportslig succes. FCN får seks millioner kroner for en sejr i gruppespillet og tre millioner kroner for en uafgjort.









