Peter Larsson tager efter alt at dømme endnu en tørn i Helsingborg.
Peter Larssons ophold i FC København blev aldrig nogen succes, men i hjemlandet Sverige har forsvarsspilleren haft stor succes for Helsingborgs IF. Derfor har klubben arbejdet hårdt på at forlænge Larssons kontrakt, der udløber ved årsskiftet. Helsingborg har allerede sikret sig en option på yderligere tre år.
Og skal man tro FotbollDirekt.se, ser det ud til, at denne option bliver udnyttet, således Peter Larsson tager endnu en tørn i den svenske klub.
- Jeg er indstillet på at fortsætte. Vi trives her, og både min kæreste og jeg er fra vestkysten, så vi er tæt på venner og familie. Det sociale betyder meget, siger Peter Larsson og fastslår, at han forventer en hurtig afklaring.
Peter Larsson forlod officielt FC København på sidstedagen af sommerens transfervindue.
tipsbladet.dk









