• Foto: Anders Debel Hansen Foto: Anders Debel Hansen

FCK-anfører i krise

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Hjalte Nørregaard kan ikke bruges af Solbakken i de vigtige kampe og risikerer dermed at miste anførerbindet fremover.

Situationen var meget sigende. Mens de 11 FCK-spillere der startede inde mod Rosenborg gik ind til omklædning, måtte Hjalte Nørregaard i går blive på træningsbanen og arbejde videre med reserverne i regnen.

Efter den ekstra time og ovenpå tirsdagens personlige skuffelse var den normalt så venlige og udadvendte midtbanespiller ikke meget for at tale med sporten.dk.

-  Jeg gider ikke sige noget i dag, lød det fra FCK-anførerens mund, mens han søgte mod omklædningsrummet på Jens Jessens Vej på Frederiksberg i København.

Læs også: FCK-fans skal presse Rosenborg

Tirsdagens degradering må ramme midtbanespillerens personlige stolthed hårdt. Champions League-kvalifikationskampen mod norske Rosenborg hører til blandt sæsonens absolut vigtigste opgør, og når man som anfører ikke er med fra start her, så sender det et signal om, at man er ude i kulden.

FC Københavns træner, Ståle Solbakken, har forståelse for Hjalte Nørregaards frustration.

Læs også: Santin klar i Parken

- Ja, det forstår jeg vældig godt, men Hjalte er en fornuftig mand, og han skal også være skuffet, så det har jeg ingen problemer med, forklarer nordmanden.

Positionen på bænken mod Rosenborg er endnu et tegn på, at magtfordelingen på københavnernes centrale midtbane er ved at vende. Det er ikke længere unormalt, at se Hjalte Nørregaard blive udskiftet midt i en kamp, selvom han render rundt med anførerbindet om armen. Fodboldekspert Morten Bruun mener, der er grund til bekymring for Nørregaard.

- Han kan med god grund frygte for sin position på holdet. Det er ikke en god situation. Det virker ikke til, at Hjalte har lang snor hos Ståle Solbakken. I længden er det ikke holdbart med ham som anfører, hvis han ikke spiller hver gang, og selvfølgelig påvirker det ham negativt. Det er ikke optimalt, forklarer Bruun.

Læs også: - Rosenborg scorer i Parken

Mod Rosenborg bar William Kvist anførerbindet, og den rolle udfylder han til perfektion.

- Jeg er sikker på, at Ståle Solbakken kun føler, han har to reelle anføreremner i sin trup. Det er enten Hjalte Nørregaard eller William Kvist. Personligt synes jeg, anførerbindet klæder William Kvist. Han er en stor personlighed, der går forrest på banen og virker professionel, når han udtaler sig til medierne, siger Morten Bruun.

FC København har hentet et par nye folk til midtbanen i dette transfervindue, og Ståle Solbakken er stadig i gang med at få puslespillet til at gå op. Èn mand virker dog til at stå først, hver gang holdkortet skal udfyldes, og det er William Kvist. Nu er han så også begyndt at vikariere som anfører, og den rolle nyder han.

Læs også: - Tag nu ansvar, FCK'ere

- Det er selvfølgelig stort. Nu har jeg været her i mange år efterhånden, så jeg ved ikke, om det har noget med anciennitet at gøre. Jeg er begyndt som ungsenior her i truppen, så det er stort at stå her med anførerbindet i vigtige kampe og være en vigtig del af holdet. Det er skønt, fortæller Kvist.

FC København møder Rosenborg i returopgøret i Parken på onsdag.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt