Spilletidshungrende Christian Poulsen kan være på vej tilbage til Spanien, hvor han havde stor succes i sin tid som Sevilla-spiller.
Ifølge den spanske sportsavis med det retvisende navn Sport, er det Barcelona-klubben Espanyol, der skulle have Poulsen højt på ønskelisten.
Klubben er på udkig efter forstærkning på den defensive midtbane, og her skulle de især kigge efter en spiller, som har bevist sit værd i Spanien og samtidig kan sikre en styrket organisation på holdet.
Her opfylder den ellers vragede landsholdsanfører begge kriterier, og derfor skulle Espanyol være stærkt interesserede i at få fingrene i Poulsen, som fra 2006 til 2008 var en central spiller for Sevilla.
Det økonomiske råderum i Espanyol er stærkt begrænset, selvom man for nyligt solgte angrebsesset Pablo Daniel Osvaldo til Roma. Disse penge skal bruges til at hente en kvalificeret erstatning i front, hvor Tottenhams Roman Pavlyuchenko nævnes som varmeste navn, og Sport mener at vide, at der kun kan kastes omkring 15 millioner kroner efter Christian Poulsen.
Om Liverpool, der for et år siden betalte 40 millioner for Poulsen, vil lade ham smutte for det eller kan være interesseret i at udleje ham, er uvist, men sikkert er det, at danskeren er nødt til at gå ned i løn, hvis han vil til den økonomisk pressede klub.









Jamen Dumme Danskere. Christian griner da hele vejen til banken. It's all about the Money Money. Hvor stor succes har du haft og hvor meget tjener du?? Magen til Idiotiske kommentarer som er her pa BT skal man lede lange efter. Gad vide hvilken social status der laser denne avis? HAHA HA. Hehehehe. Men morsomt er det da. Keep on keep it up!
Espanol trænger åbenbart til at få sat tempoet ned på midtbanen.? Så er poulsen en optimal spiller at hente. Selv Morten Olsen er hurtigere på bolden end Poulsen er. Mage til flop spiller skal man lede længe efter.