Ajax og Christian Eriksen er færdige i Champions League efter nederlag til Real Madrid og 7-1 til Lyon i Zagreb.
Skuffelsen var malet i hovedet på Ajax-anfører Jan Vertonghen, da han efter 70 minutter af kampen mod Real Madrid fik at vide, at Lyon havde scoret til 6-1 i Zagreb.
Samtidig var Ajax bagud med 2-0 hjemme mod Real Madrid, og dermed var Ajax i det øjeblik ude af Champions League.
Det var helt vildt, det der skete onsdag aften i Champions League.
Ajax var inden kampen mod Real Madrid næsten sikre på at gå videre. De havde tre points forspring til Lyon og en bedre målscore. Alligevel gik det galt for Christian Eriksen og Ajax.
Holdet blev smadret ud af Champions League. Ajax tabte 3-0 og Lyon vandt 7-1 mod Dinamo Zagreb I overtiden scorede Jose Callejón sit andet mål i kampen.
Reals reserver Real Madrid var i en klasse for sig. Ajax kunne egentlig nøjes med uafgjort for at gå videre, men holdet fra Amsterdam faldt sammen, selvom real stillede op med mange reserver.
Real Madrid stillede til start uden stjerner som Cristiano Ronaldo, Iker Casillas, Sergio Ramos og Mesut Özil, men holdet var alligevel bedre end Ajax. Ajax var dog ikke helt uden muligheder. Og i første halvleg fik hollænderne to mål annulleret for off-side.
I stedet var det Real Madrid, der udnyttede chancerne bedst og kom foran efter et lille kvarter, hvor José Callejón lavede tunnel på Ajax-målmanden Kenneth Vermeer.
Kort efter udbyggede anfører Gonzalo Higuain føringen. Rekord-Real Real Madrids reserverede sikrede en rekord, da det var 15. sejr i træk i alle turneringer for de hvidblusede.








