Manchester City stod ifølge agent Martin Schoots forrest i køen til at sikre sig Christian Eriksen sidste sommer - men danskeren sagde nej.
Det kan ikke være nogen hemmelighed længere, at Christian Eriksen er eftertragtet blandt de store klubber i Europa. Seneste nye er, at de engelske mestre for et år siden var tæt på at få danskerens underskrift. Men han valgte fodbolden frem for pengene, siger hans agent Martin Schoots.
- Penge siger ham meget lidt. Han har taget hensyn til sin udvikling, og i den henseende ser han Ajax som det optimale valg, fortæller Schoots til den hollandske avis De Telegraaf.
- Han har et glimrende forhold til Frank de Boer, og han har det godt i Amsterdam. Han tænkte ikke over det i mere end ti sekunder (Manchester Citys tilbud, red.).
I City ville Eriksen, en fyrstelig løn til trods, da også skulle kigge langt efter et endeligt gennembrud. Supertalentet John Guidetti skiftede til den engelske storklub for tre år siden, men har stadig sin førsteholdsdebut til gode. Og det selvom, at han på et lejeophold scorede 20 mål i 23 kampe for Feyenoord.
For nylig var City-angriberen Roque Santa Cruz, på leje i Malaga, ude med riven efter sin arbejdsgiver
- De giver dig aldrig spilletid.









