• Michael Laudrup er en af topkandidaterne til at Premier League-sæsonens første fyring, mener flere engelske medier. frAction Images / Ian Smith Livepic Foto: Ian SmithMichael Laudrup er en af topkandidaterne til at Premier League-sæsonens første fyring, mener flere engelske medier. frAction Images / Ian Smith Livepic Foto: Ian Smith

Engelske medier: Laudrup fyringstruet

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

En ny Premier League-sæson nærmer sig med hastige skridt, og det har i stigende grad fået de engelske medier til at spå om liga-placeringer og trænerfyringer. For Michael Laudrup og Swansea er det dyster læsning.

Alt imens Michael Laudrup går og forbereder sig til sin første sæson i engelsk fodbold, har flere af de engelske medier travlt med at spå om, hvor længe det danske fodboldikon overhovedet vil være at finde i Premier League.

På den sky-baserede hjemmeside Teamtalk.com skriver en af sitets redaktører, at Laudrup ligefrem er storfavorit til sæsonens første trænerfyring, mens avisen The Guardian følger trop og kalder ham 'favorit til at blive fyret som en af de første'.

Heller ikke den tidligere engelske landstræner Terry Venables, der er ekspert hos The Sun, levner Laudrup mange chancer for succes og vurderer Swansea som sikker nedrykker.

Hos de engelske bookmakere er der heller ikke de helt store odds at hente på en Laudrup-fyring. På hjemmesiden thesackrace.com, et site der giver overblik over de engelske bookmakeres favoritter som første fyringskandidat, er Laudrup således på en samlet fjerdeplads og giver odds 8, hvis han ryger som første mand.

Hjemme i Danmark er Kanal 6' fodboldekspert Morten Bruun dog lidt mere optimistisk end sine engelske ekspert-kollegaer. Han er sikker på, at Laudrup vil få lang snor i det walisiske.

- Der er jo risiko ved alt, og selvfølgelig er der en risiko for, at Michael Laudrup bliver fyret som en af de første - men jeg ville ikke sætte mine penge på det. Swanseas ledelse virker som besindige folk, og det virker også lidt som om, at de er en smule beærede over, at en international fodboldprofil har valgt Swansea, siger Morten Bruun.

Han fremhæver klubbens målsætning om overlevelse som en afgørende faktor.

- De går jo givetvis en svær sæson i møde, det kan man godt give de her engelske eksperter ret i. Men jeg tror, at det skal gå fuldkommen katastrofalt galt her i efteråret, hvis han skal blive fyret som den første. Min klare vurdering er, at det for Swansea er ligegyldigt om man ender nummer 11 eller nummer 15. Så længe klubben ikke står til nedrykning, vil Michael Laudrup være manager i Swansea, siger Morten Bruun.

Flere af de engelske medier - også dem, der ikke umiddelbart kalder Laudrup fyringstruet, fremhæver det berømte 'second season syndrome' som en stor udfordring for Swansea. Og heller ikke her er Morten Bruun helt uenig.

- Det er jo et udtryk, de er meget glade for der ovre. Det er en lidt uhåndgribelig ting at sige, men når man kigger tilbage i historien, så er der en del hold der overrasker i første sæson, og så skuffer i anden.

- Men jeg mener, at Laudrup har et udmærket hold og regner også med, at nogle af pengene fra Joe Allen-salget vil blive brugt til forstærkninger. Han har hentet Michu, der virkelig gjorde det godt i sidste sæson, Jonathan de Guzman og Chico, og det er alle gode forstærkninger. Så selvom det kan blive en svær sæson, så har jeg meget svært ved at forestille mig en hurtig fyring af Michale Laudrup, siger Morten Bruun.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345