Det har været længe ventet. Det første mål fra den nye Brøndby-angriber, Martin Bernburg. Men indtil i aften har kollegerne, med Morten Duncan Rasmussen i spidsen stjålet rampelyset og målene.
I aften kom målet så for Bernburg, da han gjorde det til 2-0 i mod Blokhus FC i tredje runde af Ekstra Bladet Cup.
Brøndby spillede i onsdagens pokalkamp med en lang række reserver. Ude af startopstillingen var navne som f.eks. Morten Duncan Rasmussen, Max Schlebrügge, Samuel Holmen og Stephan Andersen. I stedet for var Michael Tørnæs, Ousman Jallow, Jan Kristansen og Peter Madsen foretrukket.
På trods af lidt udskiftninger i startopstillingen var det på forhånd udset til at være en ren walkover for Brøndby imod Blokhus, som til daglig spiller i 2. Division. Men så let skulle det ikke blive.
Første halvleg endte målløst efter Blokhus et par gange havde vist sig overraskende farlige.
I anden halvleg var det endnu tættere på at Blokhus bragte sig foran, men eftersom kræfterne slap op overtog Brøndby initiativet, og først kunne Farnerud gøre det til 1-0 og senere scorede indskiftede Martin Bernburg til slutresultatet 2-0.
I slutminutterne havde Brøndby et hav af chancer, som blandt andet Peter Madsen ikke fik formidlet til mål.
Med sejren er Bernburg og co videre til fjerde runde af Ekstra Bladet Cup. Næste kamp står dog i mod Silkeborg på udebane.
Se alle resultater fra Ekstra Bladet Cup her




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
FCM
SØN
FCN
RFC
HBK














Tilføj kommentar