Tidligere topspiller anklager italiensk fodbold for at være et sammensurium af korruption, matchfixing - og doping.
For to uger siden sendte den tidligere Team CSC-rytter Tyler Hamilton rystelser op igennem den internationale cykelverden med sine beskyldninger om organiseret doping i bogen 'The Secret Race'.
Nu gør den argentinske eks-fodboldspiller Matias Almeyda det samme med sine oplevelser fra otte sæsoner i italienske Serie A. Og det er en fortælling, som i pinagtigt høj grad bekræfter indtrykket af en liga, hvor lyssky lokumsaftaler, mafia-metoder og en potentiel flirt med forbuden biokemi har været en integreret del af gamet.
Skeptikere vil formentlig pege på, at Almeyda burde feje for egen dør først. At hans problemer med alkohol som aktiv og hans bitre opgør med en tidligere klubpræsident ikke gør ham til noget nagelfast sandhedsvidne.
Alt det ville formentlig være ret og rimeligt, hvis ikke italiensk fodbold gennem snart ti år har haft adskillige skandalesager klistret til renommeét.
Det såkaldte Calciopoli-kompleks kostede Juventus en tvangsnedrykning til næstbedste række, fordi man havde kunnet udpege særligt føjelige dommere til klubbens kampe. Og Den Gamle Dame var sidst i 1990erne på anklagebænken for angiveligt at have fiflet med EPO, der i samme periode også havde holdt sit indtog i cykelsport.
Siden har Serie A aldrig rigtigt fået rystet skandaleprædikatet af sig. Landsholdsmålmanden Gianluigi Buffon rodede sig så sent som i sommer ud i et forklaringsproblem op til EM-slutrunden, fordi han skulle have spillet svimlende høje summer på kampe, han selv var involveret i.
Det er den slags sager, der konstant synes at give vice-europamestrene hovedbrud og skrammer i lakken. Og derfor rammer Matias Almeydas biografi så hårdt, fordi den i alt for høj grad er med til at bekræfte de vildeste forestillinger om en fodboldkultur med råd i rodnettet.
Matias Almeyda nåede at se lidt af hvert i sine otte år fordelt over klubber som Lazio, Parma, Brescia og Inter. Og han er overbevist om, at han som spiller oplevede at blive dopet uden sin viden.
- I Parma fik vi intravenøse drop før kampene. De sagde, det var vitaminer, men jeg kunne hoppe op under loftet, når jeg løb på banen. Spillerne selv stiller ikke spørgsmål, men de efterfølgende år så vi jo folk, der døde med hjerteproblemer eller led under muskulære problemer, påpeger Almeyda.
Almeydas påstande kommer ikke bag på AS Romas træner Zdenek Zeman, som for 15 år siden var med til at adressere dopingproblemet med en hvas spekulation over især Juventus' muskuløse midtbanemaskinrum.
- Det overrasker mig ikke, at Almeyda skriver, hvad han gør. Nu begynder spillerne at tale, men hvis de havde gjorde det, dengang jeg råbte op, havde vi måske fået bugt med problemerne nu, mener Zeman, der faldt så meget i unåde over sine beskyldninger mod Juventus, at flere klubber ikke ville røre ham.
At det havde sin pris at være åbenmundet og på tværs, oplevede Almeyda flere eksempler på. Efter et varmblodigt skænderi med Parmas klubejer Stefano Tanzi blev argentinerens nyindkøbte bil prompte stjålet, ligesom der efterfølgende var indbrud i hans hjem med smædeskriverier på væggen signeret den lokale underverden.
