• Fans af Borussia Dortmund er for længst begyndt at fejre det tyske mesterskab, selv om det endnu ikke er i hus. Foto: KAI PFAFFENBACHFans af Borussia Dortmund er for længst begyndt at fejre det tyske mesterskab, selv om det endnu ikke er i hus. Foto: KAI PFAFFENBACH

Dortmund-optur: Fra konkursbo til klassehold

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Borussia Dortmund, der i dag kan blive tysk mester, er på alle måder blevet en stor succes

Det er ikke helt tilfældigt, at økonomisk trængte Brøndby har rettet blikket mod Borussia Dortmund.

For blot seks år siden havde de sandsynligvis kommende tyske mestre en gæld på næsten en milliard kroner. Holdet fra Westfalen var på kanten af konkurs, og klubbens stadion det nuværende Signal-Iduna-Park var ikke mere ejet af klubben.

En ansvarsfuld ledelse tog over, og siden 2005 er det lykkedes mere end at halvere den tyngende gæld og samtidig tilbagekøbe stadion.

Læs også: Marc Nygaard færdig i Tyskland

- Vi havde mange søvnløse nætter, og det var mere end heldigt, at vi i det hele taget kunne finde en bank, der ville låne os penge. Klubbens eksistens var virkelig truet, siger Dortmund-chefen Hans-Joachim Watzke til Bild.

Man overtalte Morgan Stanley Investmentbank til et lån på 600 millioner kroner, så man kunne købe stadion tilbage, og det blev det første skridt mod bedre tider for klubben.

Læs også: Arnesen udpeger sin træner

- Samtidig har vi i de seneste seks år arbejdet fornuftigt og hårdt i stedet for at leve over evne, siger Borussia-chefen.

De dyre indkøb af løntunge spillere stoppede, og i stedet blev der satset ekstra hårdt på ungdommen. Både fra egne rækker og spillere som dygtige scouts fandt i en ung alder og hentede til Dortmund.

Mange af de unge spillere dominerer ikke blot på Dortmunds Bundesligahold i denne sæson, men har også indtaget landsholdet.

Læs også: Kahlenberg er et afhentnings-tilbud

- Havde vi ikke købt stadion, ville vi på det nærmeste være gældfri i dag. Når vi ser bort fra Bayern, er vi økonomisk nok den bedst stillede klub i dag, siger en stolt Hans-Joachim Watzke.

Succes’en på fodboldbanen har også fået pengene til at strømme ind i klubkassen.

Sponsorindtægterne er alene ca. 375 millioner kroner, hvortil skal lægges ca. 30 millioner i ekstra bonus. Tilskuerpladserne og VIP-områderne er på det nærmeste udsolgt, og merchandise-indtægterne stiger kraftigt med ca 150.000 solgte spilletrøjer.

I forhold til budgettet regner man i denne sæson med en ekstraindtægt på ca 150 millioner kroner, hvoraf halvdelen skal investeres i spillerstaben. Den anden halvdel skal bruges til henholdsvis forbedring af stadion og til at nedskrive den resterende gæld.

- Ekstraindtægterne får os ikke til at ændre struktur. Der skal fortsat arbejdes fornuftigt, siger Borussia-chefen.

Han kan se frem til endnu flere indtægter i den kommende sæson, hvor Borussia Dortmund er sikker på Champions League og dermed på nogle af de mange millioner, det giver.

80.000 tilskuere er klar til at bære deres yndlinge frem lørdag, hvor de med en sejr over Nürnberg kan sikre sig mesterskabet. Det kræver dog, at Leverkusen samtidig sætter point til, når holdet spiller hos uroprægede Köln, hvis træner Frank Schäfer smed tøjlerne først på ugen.

Før de tre sidste runder er Dortmund fem point foran Leverkusen og med en score, der er 22 mål bedre end Leverkusen.

DU KAN SE KAMPEN KL. 15.30 PÅ EUROSPORT HER

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225