Shinji Kagawa afviser al spekulation om et skifte til Manchester United eller AC Milan
Dortmund gjorde lidt af et scoop da de hentede den nu 22-årige japaner Shinji Kagawa for lidt over 2,5 millioner kr. tilbage i 2010 fra Cerezo Osaka.
Siden har Kawaga haft enorm succes, og var en af de bærende kræfter på det Dortmund-hold, der vandt Bundesligaen sidste sæson. Kagawas præstationer har forståeligt nok vakt interessen hos nogle af fodbold-Europas helt tunge klubber, og især Manchester United og AC Milan skulle været interesserede i japaneren.
Men den hurtige angriber, som vurderes til at koste omkring 100 millioner kr., afviser selv al snak om et skifte væk fra Signal Iduna Park.
- Lige nu handler det bare for mig om at være succesfuld i Dortmund, siger Kagawa til Die Welt og fortsætter:
- Der er rygter hele tiden, men det har jeg ingen informationer om. Snakken gør mig kold.
Japaneren vis kontrakt udløber i 2013 er efterhånden ved at være fuldt oppe i omdrejninger, efter at han var ude med en skade en del tid i 2011.
- I min tid her i klubben har jeg set Dortmund udvikle sig i stabilt. Vi er blevet tyske mestre og vi har spillet i Champions League. I Bundesligaen ligger vi i toppen, hvilket vi også vil gøre i fremtiden, slutter japaneren og lægger dermed låg på spekulationerne om et Dortmund-exit i januar.
tipsbladet.dk








