Dortmund føler sig overlegne i forhold til aftenens Super Cup-modstander, Bayern München, der til gengæld mener, at de fundet nøglen til at besejre de tyske mestre.
De forsvarende tyske mestre fra Borussia Dortmund tager i aften imod vicemestrene fra Bayern München i den tyske Super Cup.
Dortmund har vundet de sidste fem opgør mod den sydtyske stormagt, og de seneres års dominans af tysk fodbold har dog sat sine spor i den dortmund’ske selvtillid. BVB’s sportsdirektør Micheal Zorc mener nemlig, at Bayern München endnu har langt op til mestrenes standard.
- Vi har performet helt fantastisk i de seneste to sæsoner, men det har været svært at gøre det over en periode på nogle år. Bayern er stadig langt efter os, sagde Dortmund-bossen på gårsdagens pressemøde ifølge Bundesliga.de.
I FC Bayern er man dog overbeviste om, at man endelig har fundet nøglen til at besejre Jürgen Klopps mandskab.
- Vi spiller mod et hold, som har slået os de seneste fem gange, men vi tager kampen som en vigtig markør. Det er en hjemmekamp, og vi vil vi den. Vi har identificeret årsagerne til nederlagene, og det er her vores fokus ligger, sagde Bayern Münchens nye sportschef Matthias Sammer, der i øvrigt, mens han selv var en aktiv fodboldspiller, spillede for netop Dortmund i årene 1993-1999.
Bayern München står med flere skadesproblemer inden aftenens møde mellem de to storklubber. Både Claudio Pizarro og Bastian Schweinsteiger har genoptaget træningen efter et par skader, men de to regnes ikke for at være fit nok til at kunne deltage i aftenens dyst. Derudover må sydtyskerne også under Mario Gomez, David Alaba, Diego Contento samt Rafinha.
Hos Dortmund må man undvære en skadet Sebastian Kehl og Sven Bender, mens Mario Götze er på vej tilbage for Ruhr-klubben. Om sidstnævnte starter inde, er endnu usikkert.
Tipsbladet.dk









