• Frank Buch-Andersen blev frosset ud af Brøndby. Foto: Kristoffer Juel PoulsenFrank Buch-Andersen blev frosset ud af Brøndby. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Derfor gik Buch-Andersen

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Fyringen af Anders Bjerregaard blev Frank Buch-Andersens skæbne.

Han havde ganske enkelt ikke flere kort på hånden at spille ud andet end at trække stikket og sige tak for denne gang.

Den officielle forklaring er, at Frank Buch-Andersen og klubbens bestyrelse ikke har kunnet finde fælles fodslag i væsentlige ledelsesspørgsmål.

Bag den sandkage-tørre forklaring gemmer sig ifølge sporten.dk's kilder historien om, at den nu afgående direktør reelt har været fortid i Brøndby IF, siden han iscenesatte fyringen af nu tidligere sportschef Anders Bjerregaard.

Læs også: Bjarne Jensen stopper i Brøndby

Frank Buch-Andersen tog dengang bestyrelsesformand Per Bjerregaard og hans støtter på sengen ved at erklærer klubbossen inhabil, for dernæst at sætte punktum for Anders Bjerregaards rolle i klubben. For en stund.

Fyringen af Anders Bjerregaard spillede en rolle i januar måneds pæne millionsalg af topscorer Morten Duncan Rasmussen til Celtic, og kilder forklarer, at Frank Buch-Andersens albueplads er blevet mere og mere snævert. Et stadigt mere surt miljø sendte ham ud på et sidespor med farvel og tak som endestation.

Læs også: Fyringer koster dyrt i Brøndby

Det er alment kendt internt i Brøndby, at Per Bjerregaard siden fyringen af Anders Bjerregaard har bagtalt Frank Buch-Andersen som inkompetent, og på et møde i divisionsforeningen blev striden offentligt kendt, da Per Bjerregaard i fuld åbenhed modsagde sin direktør.

Efterfølgende sagde Per Bjerregaard i B.T., at det var naturligt, at en ny direktør ikke kunne vide alt – umiddelbart en uskyldig kommentar, men mellem linjerne var det en klar underminering af Frank Buch-Andersens autoritet.

Siden Anders Bjerregaards farvel har det såkaldte fodboldudvalg i Brøndby arbejdet på at finde en erstatning til rollen, og her ligger endnu et stridspunkt begravet.

Læs også: Per B: En rædselsfuld sæson

Per Bjerregaard har således fået gennemtrumfet, at der fremover skal være tale om en sportsdirektør og ikke en sportschef.

Forskellen er, at sportsdirektøren ville referere til bestyrelsen (og altså Per Bjerregaard), mens en sportschef skulle referere til direktøren (dengang Frank Buch-Andersen).

Det betød, at Buch-Andersens rolle blev minimeret og så utilfredsstillende, at han med sit i forvejen indskrænkede arbejdsområde, endte med at gå.

Læs også: Brøndby forhandler med Henrik J

Frank Buch-Andersen aflønnes af Brøndby frem til september og har ifølge klubben ingen tavshedsklausul i sin ophørsaftale. Sporten.dk har per sms været i kontakt med Frank Buch-Andersen:

- Jeg sagde op, jeg blev ikke fyret og var ikke blevet fyret. Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer.

Bestyrelsesmedlem Kurt Larsen sad på podieplads sammen med Per Bjerregaard til pressemødet, hvor Buch-Andersens tilbagetrædelse blev annonceret.

Alle kilder peger i retning af, at Frank Buch-Andersen har tabt en magtkamp.

- Der var ingen magtkamp, men der var nogle uenigheder som jeg ikke vil gå nærmere ind på. Men det er naturligt, at der af og til er stridigheder mellem bestyrelse og direktion. Det er der i alle virksomheder og selvfølgelig også i Brøndby, siger Kurt Larsen.

- Vi har i lang tid forsøgt at få det til at fungere med Frank, og vi har strakt os langt. Men det er ikke lykkedes.

Kilder peger på, at uoverensstemmelserne er en slags tak for sidst fra Per Bjerregaards side på grund af episoden med Anders Bjerregaard?

- Franks opsigelse har ingen connection med Anders opsigelse, det må jeg understrege. Men vi står i en situation, hvor bestyrelsen også skal kigge indad. Vi har gjort os tanker om, hvem efterfølgeren skal være, men vil ikke nærmere ind på det.

Men det er vel vigtigt som direktør at stå på god fod med Per Bjerregaard?

- Det er vigtigt at stå på god fod med alle i Brøndby som direktør. Der er jo et stærkt sammenhold i klubben, men Per Bjerregaard er selvfølgelig vigtig for Brøndby.  Og derfor skal en direktør også kunne samarbejde med ham. Per er jo bestyrelsesformand, og skal derfor have en stærk profil, siger Kurt Larsen.

Per Bjerregaard og hans bestyrelse skal bruge den kommende tid på at finde netop den profil samt en ny sportsdirektør.

Læs også: Ishockey slår Brøndby-FCK

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225