Den danske manager har fået en lang række faktorer til at gå op i en højere enhed i Swansea

Arsenals fans klappede Swansea ud af Emirates Stadium, efter de lørdag havde besejret hjemmeholdet med 2-0. En sjælden gestus fra et desillusioneret publikum, der dog ikke var alene om at hylde Michael Laudrups hold.

- Swansea er et gennemført farligt hold og er i gang med en god sæson. Det er en komplet enhed, meget kreativt, meget teknisk og meget mobilt, sagde eksempelvis Arsenal-manager Arsène Wenger efter kampen.

Med sejren spillede Swansea sig op syvendepladsen og er efter 15 kampe nu det Swansea-hold, der har klaret sig bedst, siden Premier League blev etableret i 1992.

Forklaringerne er mange og komplette. Nedenstående syv elementer er blandt de afgørende.

1. Taktikken
Michael Laudrup spiller i Swansea, som i alle sine andre klubber, en art Barcelona Light i en lidt mere direkte version for nu at sige det populært. I sin formation, der er en hybrid af 4-2-3-1 og ­4-6-0, har han fundet plads til en håndfuld dygtige teknikere, hvoraf flere i deres tidligere klubber eller på sidste sæsons Swansea-mandskab udelukkende blev brugt på kanterne, som når eksempelvis Nathan Dyer, Pablo Hernandez og Wayne Routledge alle har fået plads i samme startformation. I forhold til Brendan Rodgers Swansea-mandskab fra sidste sæson er kanterne i Michael Laudrups system mere bevægelige indad i banen, hvilket lægger større tryk på modstanderens felt og skaber en større uforudsigelighed i det offensive spil. Michus ankomst og kanternes mere målsøgende spil har gjort Swansea mere målsøgnede og farligere end i sidste sæson.

2. Konkurrence i truppen
Med deres succesfulde indkøb i sommer er det lykkedes Michael Laudrup og hans assistent, Erik Larsen, at skabe kamp om pladserne i truppen. Eksempelvis råder truppen over så mange midtbanespillere, at der er og har været plads til skader, uden at det har tynget holdet markant. Leon Britton, Jonathan de Guzman, Michu, Nathan Dyer, Wayne Routledge, Pablo Hernandez, Kemy Agustien, Ki Sung-Yueng og Mark Gower kan således alle med en vis grund gøre krav på en plads i startformationen, mens kun forsvaret har vist sig skrøbeligt, når Chico har været ude.

3. Indkøbene
Med sit kendskab til spansk fodbold og sit stadig gode navn i La Liga, er det lykkedes Laudrup at hente tre offensive og forholdsvis billige spillere i økonomisk plagede Spanien, der alle har sat deres præg på sæsonen. Michu (foto) topper med 10 mål topscorerlisten i Premier League og er en afgørende spiller i Swanseas angrebsspil, hvor han ikke bare er afslutter i rollen som centerforward, men også en vigtig spilstation og igangsætter, når han ligger som hængende angriber. Pablo Hernandez træder stadig mere afgørende i karakter og er ved at leve op til titlen som klubbens dyreste nogensinde, mens Jonathan de Guzman, som Laudrup kendte indgående fra Getafe, kamp for kamp ligner et stadig større scoop. I forsvaret er spanske Chico en vigtig brik, hvilket understreges af, at Swansea blot har tabt en enkelt gang (mod Machester City) i de opgør, han har været med.

4. Underdog
Næsten uanset hvem Swansea møder, er klubben underdog. Det betyder, at presset udefra – især mod topholdene – er forholdsvis begrænset. Michael Laudrup har udtalt, at han hele tiden har vidst, at hans spillere ville være gode mod de store modstandere, fordi de da ville være så godt som umulige ikke at sætte op. Omvendt ligger fokus og dermed presset tungt over modstanderne, der endnu ikke kan tillade sig at betragte Swansea som en modstander, de kan forsvare et nederlag til.

5. Intern realisme
Nogle mente, at Michael Laudrup overtog Premier Leagues sværeste job, da han satte sig i Swanseas trænersæde. Året forinden havde Brendan Rodgers imponeret hele England med sit hold, der ikke blot klareste sig strålende og blev nummer 11 i sin første sæson efter oprykningen, men som også spillede underholdende og teknisk god bold. Fra klubledelsens side blev det derimod meldt ud, at Michael Laudrups eneste opgave var at sikre holdet overlevelse i denne sæson. Det lagde en dæmper på forventningspresset og sikrede Michael Laudrup ro i den periode, da der blev talt om manglende opbakning internt i truppen.

6. Accepteret af fansene
Resultaterne har givet fansene en naturlig respekt for Michael Laudrup. Det er trods alt svært at argumentere mod en træner, der vinder. Men derudover har han formået at tilgodese de stolte waliseres selvforståelse ved at holde fast i den vigtige geografiske forankring. Da Michael Laudrup lørdag blev spurgt af en BBC-journalist, hvordan han befandt sig i England, svarende han som en ægte Swansea-manager: - Well, nu er vi jo i Wales.

7. Harmoni
Der var ikke gået lang tid af sæsonen, før rygterne om et spilleroprør mod Michael Laudrup begyndte at ulme. Træningsmængden var for lille, intensiteten for lav, og Michael Laudrup var for distanceret, lød en del af kritikken ifølge rygterne, men var der noget om snakken, forsvandt den hurtigt. Swansea vandt hurtigt et par kampe efter rygtestrømmen, der stoppede med det samme. Nyindkøbenes succes har skubbet nogle af sidste sæsons spillere på bænken, og enkelte har været ude at pippe om, at de gerne ville have mere spilletid, men ingen kan klandre en træner, der udtager spillere med succes.