KOMMENTAR
Hopla, vi lever. Sådan lyder en gammel avisoverskrift, vi somme tider hiver frem, når vi skal gøre os morsomme på tidligere tiders avisproduktion, men fredag aften var det lige ved, at jeg hev den frem i ramme alvor.
For Danmark lever igen i VM-kvalifikationens gruppe B, og med den yngste startopstilling i årevis, hvis man regner Nicolai Stokholm fra, gav 3-0 sejren i Olomouc håb om, at vi ikke bare lever frem til VM i Brasilien, men at der er liv i mange år endnu.
1. halvleg gav ellers bange anelser om, at generationsskiftets succes ville vente længe på sig, men efter pausen viste holdet, hvordan det kan spille, når det rammer sit topniveau. Der så vi hurtige fødder, optimisme og ansvar, og selvom en enlig halvleg ikke gør nogen sommer (som man siger), var spillet og resultatet netop fyldt med den energi og vilje, Morten Olsen har omtalt som iboende i dette unge mandskab. Det var næste skridt mod noget nyt og godt.
I efteråret 2011 fandt Morten Olsen nyt liv i Niki Zimling og Willim Kvists samspil på den centrale midtbane, i snart halvandet år har det været yderst begrænset, hvor meget de to har fået lov at spille sammen på maksimalt blus, fordi de hver især har været ramt af skader. Det har været med til at sætte et tydeligt præg på spillet siden.
Med udskiftningen af Dennis Rommedahl tog Morten Olsen i går endnu et skridt mod det endelige generationsskift, for nok er der andre unge på vej, i første række Viktor Fischer, men i forhold til dem, der var med helt fra Olsen-æraen ved årtusindskiftet, var der fredag aften i Olomouc ikke længere nogen tilbage. Det er et sundhedstegn, at man stadig kan spille på holdet, og især efter den kiksede VM-slutrunde i Sydafrika 2010 har Morten Olsen vist, at han er villig til at vælge efter dagsform frem for anciennitet. Det klæder landsholdet.
Nicolai Jørgensen var allerede i efterårets kamp i Bulgarien i spil til højrekanten, hvor han måtte trække sig med en skade, men det er reelt under træningerne i Marbella, hvor han viste stor inspiration, at han har spillet sig på holdet.
Nu var Nicolai Jørgensens præstation langt fra prangende, lige som Andreas Cornelius havde det svært før pausen, hvor de begge lignede ordinære spillere i forhold til den strålende klasse, der skiller dem ud i Superligaen, men jeg skal da love for, at især sidstnævnte tog revanche med sin scoring og hans efterfølgende flotte spil som boldfast targetspiller. Der er krummer i den knægt, og den frigjorthed, han viste efter sin scoring, kan forhåbentlig være billedet på den forløsning, Danmark har haft brug for efter otte kampe i streg uden sejre.
Med sejren står Danmark pludselig bedst i forhold til konkurrenterne til den andenplads, vi nok skal kæmpe med Bulgarien og Tjekkiet om, mens Italien stikker af på førstepladsen. Danmark har overstået sine sværeste kampe og har kvalifikationen i egne hænder, mens Tjekkiet og Bulgarien helst skal overraske mod Italien, og undgå at tabe point til hinanden, hvis de skal følge med et dansk landshold, der har et væsentlig lettere program tilbage.
Hopla, vi lever.
