DBU har i andet forsøg godkendt en fusion mellem 1. divisionsklubberne Vejle og Kolding fra næste sæson.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har fredag godkendt en ansøgning fra Vejle Boldklub og Kolding IF om en samarbejdsmodel for et sportsligt og økonomisk samarbejde mellem de to klubber. Det meddeler DBU i en pressemeddelelse.
I første omgang havde unionen afvist fusionen, men i andet forsøg lykkedes det altså de to østjyske klubber at få overbevist DBUs bestyrelse.
Der er dog betingelser ved godkendelsen. Blandt forudsætningerne er, at selskabet bag Kolding FC afvikles solvent, og at holdet sportsligt tvangsnedrykkes til Danmarksserien.
Dermed kan der blive en ledig plads i 1. division fra den kommende sæson, hvis Kolding FC slutter over nedrykningsstregen. Den ledige plads vil i givet fald blive udfyldt gennem ekstraordinær oprykning fra 2. division. Det betyder, at både nummer et i 2. division øst og i 2. division vest rykker direkte op i stedet for at skulle spille oprykningskampe.









Er kreativiteten og fantasien virkelig på så lavt et niveau, at man er nød til at kalde sin klub for VEJLE BOLDKLUB KOLDING ?
Det er dog det mest åndsvage jeg længe har hørt, og jeg synes eller vi har hørt meget af den slags, i de seneste år.
Obs: Hvordan skal man heppe på sådant et navn ?
Finn Bjørn Guttesen
Aldrig noget lignende sker i OB.
R.I.P. VB ):
jeg håber satme ikke at noget lignende sker i Århus.
Det er synd for VBs fans. Håber at de skal spille i rødt.