Daniel Jensen skal til prøvetræning i Serie A-klubben Novara. En positiv nyhed oven på et trist år uden klub siden maj. Det har slidt hårdt på Daniel Jensen, som her fortæller om nedturen.
Den 11. maj 2011 blev der sat et midlertidigt, men voldsomt punktum for Daniel Jensens karriere. Den professionelle fodboldspiller havde i syv år gjort sit til, at det skulle gå storklubben Werder Bremen godt.
Desværre havde skader i to år igen og igen ødelagt danskerens muligheder for at optræde for tyskerne. Klubben valgte derfor ikke at forlænge aftalen med midtbanespilleren.
Det accepterede Daniel Jensen, men han havde mere end svært ved at forstå, hvorfor han ikke fik mulighed for at sige farvel til sit trofaste hjemmepublikum. Han blev ikke udtaget til holdets sidste hjemmekamp mod Dortmund i sæsonen 2010/2011.
Det fik midtbanespilleren til at indrømme sin skuffelse over for den lokale presse, og det førte senere samme dag til et farvel til Werder Bremen. Klubben fritstillede Daniel Jensen med øjeblikkelig virkning.
Selvom midtbanespilleren var umådeligt skuffet og vred over behandlingen, var han også fortrøstningsfuld. Han var 31 år og i bedre form end nogensinde. De drilske hæl- og akillesseneskader var fortid.
Han var klar til at starte på en frisk og få det allerbedste ud af sine sidste år som professionel fodboldspiller. I dag er det næsten otte måneder siden, Daniel Jensen blev fritstillet. Han er stadig klubløs, og konen Nicole og deres tre børn står på standby.
Her er hans egen historie om otte måneder, hvor han skulle lære at leve med pludselig at være arbejdsløs.
Juni
Jeg har store forhåbninger om at fortsætte min karriere i Tyskland. Jeg har jo skabt mig selv et navn der, og min familie fungerer godt i Tyskland. Det er vigtigt at finde en god skole til børnene, og min kone Nicole har accepteret, at vi alle fem lever ’mit liv’ i nogle år endnu.
Der kommer nogle tilbud fra Tyrkiet og Grækenland. AEK Athen er interesserede. Jeg siger nej tak. Jeg regner med, at der kommer noget bedre. Vi tager på ferie til Tenerife og Syditalien med ungerne. Det er vanskeligt for mig ikke at tænke på fremtiden under ferien. Nu må der gerne snart ske noget.
Allerede i januar kunne jeg have skrevet under på en ny kontrakt, hvis der havde været nogle interesserede. Derfor har klubberne længe haft mulighed for at sikre sig mig på en fri transfer. Jeg har dog prøvet det før. At skulle vente til det allersidste, før der kommer en afklaring.
Da jeg skiftede fra Heerenveen til Murcia i 2003 skete det også først på transfervinduets sidste dag, den 31. august. Jeg er langt mere rolig denne gang og rutineret i at vente. Jeg ved, det løser sig.
Juli
Min agent og storebror Niclas ringer rundt og laver en masse opsøgende arbejde hos diverse klubber og agenter, der kan tænkes at hjælpe mig videre. Han forsøger at gøre opmærksom på mig og fortæller omverdenen, at jeg er skadesfri og skarpere end nogensinde.
Jeg mangler blot en klub, jeg kan bevise det for. Jeg er åben for alt, men jeg skal ikke have en lærlingekontrakt. Jeg ved, hvad jeg er værd. Der bliver snakket meget, og der er hele tiden forskellige klubber, der skal vende tilbage. Det bliver bare aldrig rigtig til noget.
Det lader til, at mine tidligere skader skræmmer klubberne. Interessen fra Tyskland har været skuffende. Mange har været »interesserede«, men intet af det er blevet konkret på noget tidspunkt, og nu begynder klubberne igen at samles efter sommerferien.
Skal jeg nå at være med til sæsonopstarten, så skal det være snart. Men der sker ikke noget. Jeg forstår det ikke. Jeg synes, det er klubberne, der går glip af noget.
August
Jeg begynder at tro, at det måske var dumt, at vi tilbage i foråret ventede så længe med at tage fat i klubber. Tanken var, at jeg skulle være helt klar efter mine skader igen. Men det betyder også, at klubberne måske ikke har vidst, jeg var til rådighed, så kan de heller ikke have mig med i deres planer.
Jeg prøver at bevare roen og lade være med at falde for de løsninger, der ikke lever op til mine ambitioner. Jeg vil ikke gå for meget på kompromis med mig selv. Jeg føler mig mentalt stærk, og jeg har aldrig været en fyr, der involverede andre i mine bekymringer. Derfor tror jeg ikke, min familie mærker ret meget på mig.
Min situation skal ikke gå ud over andre. Men jeg smiler ikke så meget længere. Jeg har ingen indkomst, og det har jeg aldrig prøvet før. Vi lever af min opsparing. Vi er udenlandsdanskere og må derfor ikke være ret længe ad gangen i Danmark.
Vi tager til Schweiz, hvor vi har familie. Det er frustrerende ikke at have en fast base. Huset i Bremen er sat til salg.
September
Jeg siger stadig nej til at tage sydpå, for der er for mange eksempler på, at spillere i Grækenland og Tyrkiet ikke får løn. De interessante steder tøver stadig på grund af min skadeshistorik. Derfor foreslår vi, at jeg kan få en mere bonusorienteret kontrakt, der retter sig efter hvor mange kampe, jeg spiller.
Men heller ikke det, får klubberne til at klappe i hænderne. Jeg har ikke brugt ret meget energi på en eventuel dansk arbejdsgiver, for det betyder, at vi også skal være helt sikre på, at vi som familie vil blive boende i Danmark, når jeg ikke spiller længere. Det er vi langt fra sikre på.
Men jeg er efterhånden mere åben for alle muligheder. Min bror har sørget for, at jeg kan træne lidt sammen med FCK, men det er mest for at holde mig i gang. Det er ikke i nærheden af at blive til en permanent aftale.
Jeg brænder for at spille igen, og jeg vil kæmpe for det. Jeg føler næsten ikke, jeg har brugt mine ben de seneste par år, og jeg savner det. Jeg har stadig meget at give.
Oktober
Jeg er efterhånden mere tilbøjelig til at takke ja til noget, jeg ikke ville have sagt ja til i sommer. Jeg havde sat mig noget helt andet i hovedet, men nu vil jeg bare spille. Det er et ensomt liv at være fodboldspiller uden et hold.
Jeg har haft mine sorte stunder ind imellem, hvor jeg ikke kan se løsningen på det hele. Men gløden brænder stadig i mig, og jeg har næsten bare lyst til selv at køre af sted og banke på hos diverse klubber.
Nicole har lagt ører til meget. Hun er positiv, men realistisk. Hun roser mig og synes, jeg tackler situationen flot. Det er rart at vide. Hun er den eneste, der rigtig ved hvordan, jeg har det.
Jeg kommer til prøvetræning hos FC Luzern. Jeg har kendt præsidenten i mange år. Det går godt. Men jeg kommer til klubben på et meget uheldigt tidspunkt. Der er interne problemer, og de fortæller mig pænt, at det nok er bedst, jeg finder noget andet.
Jeg ville bare så gerne have spillet de tre måneder, så jeg kunne vise mig frem. De kunne have gjort mig en kæmpe tjeneste ved at give mig bare en kort kontrakt. Men jeg respekterer deres beslutning, og de behandler mig pænt.
November
Jeg styrketræner hver dag. Jeg føler mig klar og stærkere end nogensinde. Men det er svært at stå på løbebåndet dag ud og dag ind, og jeg savner den daglige leg med bolden.
Jeg venter bare på, at der en klub, der får øjnene op for, at der går en god, gratis spiller rundt. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har fundet en arbejdsgiver. For nogle år siden ville der have været klubber, der turde satse på en spiller i min situation, men markedet kører ikke på grund af finanskrisen, og det går ud over mig.
Alt, jeg har brug for, er et sted, hvor jeg kan vise, hvad jeg kan, men jeg skal ikke have en lærlingekontrakt. Jeg ved, hvad jeg er værd, og det er realistisk. Vi kan ikke blive ved på denne her måde.
Min familie rejser rundt i Europa og har intet fast ståsted. Børnene tager deres danske skole over nettet, men det er jo heller ikke holdbart i længden. Mine børn har brug for en base, og sker der ikke noget til januar, så sker det slet ikke. Så er jeg nødt til at stoppe.
Jeg kan ikke blive ved med at udsætte min familie og mig selv for det her.
December
Jeg har aldrig haft en stor selvtillid, men jeg har et realistisk syn på mig selv.
Når jeg sidder og ser på forskellige hold, så kan jeg se, at jeg sagtens kan være med. Jeg ville ønske, klubberne vidste det samme, som jeg ved. Jeg ringer til Morten Olsen og fortæller ham om min situation. Han har mange kontakter.
Morten Olsen råder mig til at tage et skridt tilbage og starte i Danmark for at komme i gang igen.
Daniel Jensen blev 26. december inviteret til prøvetræning i den italienske Serie A-klub Novara, hvor han skal forsøge at spille sig til en kontrakt.
