Liverpools Luis Suárez deler vandene efter mandagens kamp mod Tottenham. Rooney mener, at Suárez skulle være udvist, mens Liverpool-manager Kenny Dalglish forsvarer sin angriber.
Luis Suárez vendte mandag tilbage for Liverpool efter otte kampes karantæne for racistiske udtalelser mod United-spilleren Patrice Evra. Det skete, da Merseyside-klubben mødte Tottenham på Anfield. Blot få minutter efter sin indskiftning, forsøgte Suárez at få foden på en høj bold i Tottenhams felt. Scott Parker satte hovedet først på bolden, men Suárez oversatsede og plantede sin fod solidt i maven på Scott Parker. Kampens dommer Michael Oliver uddelte et gult kort til Suárez - en dom der siden har skabt voldsom debat.
Manchester Uniteds Wayne Rooney erklærede efter kampen, at en sådan forseelse skal resultere i et rødt kort. En vurdering, der deles af tidligere United-spiller og fodboldkommentator, Gary Neville.
Liverpool-manager Kenny Dalglish maner dog til besidighed. Han synes ikke, at situationen bør tages som udtryk for ond vilje fra Suarez' side.
- Han ser ikke Parker, siger Dalglish og trækker på skuldrene.
At Rooney og Neville mener, at Suárez skulle have haft et rødt kort, aftvinger kun en kort kommentar fra Liverpool-manageren.
- MÃ¥ske skulle han (Suarez, red.) tweete til Rooney, udtaler Dalglish med et smil til Guardian.
Lørdag i denne uge spilles rivalopgøret mellem Machester United og Liverpool på Ainfield. En kamp, hvis optakt, allerede ser ud til at være igang.








