• Liverpool-manager kritiseres for sin håndtering af Suarez-sagen efter kampen mod Manchester United Foto: Action Images/Jason CairnduffLiverpool-manager kritiseres for sin håndtering af Suarez-sagen efter kampen mod Manchester United Foto: Jason Cairnduff

Dalglish revses for Suarez-forsvar

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Liverpool-manager Kenny Dalglish kritiseres i heftige vendinger for sit forsvar af Luis Suarez efter lørdagens skandalekamp

De fleste regnede med, at racismesagen mellem Liverpools uruguayanske angriber og Uniteds franske back lørdag ville blive afsluttet med et håndtryk.

Men da Suarez kort før kampstart gik forbi Manchester Uniteds anfører, blussede konflikten op igen, hvilket skabte en hidsig stemning på banen og ikke mindst uden for banen, hvor holdene i pausen af kampen var ved at komme i slagsmål i spillertunnellen.

Sagen diskutteres nu heftigt i de engelske medier, hvor både Suarez, men også Kenny Dalglish kritiseres i kraftige vendinger. Manageren var nemlig efter kampen ude og forsvare sin kontroversielle angriber.

Læs også: Suarez undskylder: Gjorde noget forkert

- Det var chokerende at se Dalglish, en af giganterne i vores spil, nedstirre intervieweren og fortælle ham, at det var "helt ude i skoven" at antyde, at Suárez havde gjort noget bare tilnærmelsesvis forkert, skriver The Guardian-journalisten Daniel Taylor i en blog.

Samme hårde toner lyder fra Daily Mails Patrick Collins.

Læs også: Rooney afgjorde hadets kamp

- Han var en herlig spiller, der engang repræsenterede alt, hvad der var fint omkring hans klub og hans adopterede by. Men ikke længere. Manden er reduceret til en skulende, vrængende tilstedeværelse. Hver gang han åbner munden, synes han at blive lidt mindre, lyder kommentaren.

United-legenden Gary Neville mener nu, at Liverpool-manageren er nødsaget til at reagere.

Han (Dalglish.red.) må nu erkende, at han har misset vigtigheden af ​​denne sag, og at den skaber unødigt pres på holdet og negativitet omkring klubben. Jeg kan ikke tro, at Anfield-ejerne, der sidder ovre i Amerika, vil være tilfredse med, hvad de er vidne til, skriver han på sin blog til Daily Mail.

Læs også: Ny tumult mellem Suarez og Evra

Og noget tyder på, at Liverpool-manageren har lyttet til opfordringen. Søndag eftermiddag undskyldte Luis Suarez det manglende håndtryk efter en snak med sin manager.

Alligevel vækker lørdagens episode nu spørgsmålet, om man skal fortsætte med de obligatoriske håndtryk inden kampene.

- Den måde, hvorpå håndtrykket blev afslået, har forværret situationen, siger formanden for spillerforeningen i England, Gordon Taylor. Han vil nu indkalde repræsentanter fra både Liverpool Manchester United, Premier League og det engelske fodboldforbund til et møde.

Læs også: TV: Suarez nægtede håndtryk

Og ifølge den tidligere Liverpool-spiller, Jamie Redknapp, kan det være en god idé at droppe håndtrykkene.

- Jeg forstår ikke, hvorfor de ville have håndtrykkene. Det her var dømt til at ske. De skulle have droppet det, lyder det fra den tidligere landsholdsspiller ifølge Daily Mail.

Luis Suarez blev i øvrigt efter kampen kåret som kampens spiller af Liverpools fans, selvom flere samtidig mente, at han burde have givet hånd til Patrice Evra.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225