• AC Milan vil leje Carlos Tevez af Manchester City, som imidlertid kun vil sælge problembarnet. Foto: Carl Recine

    AC Milan vil leje Carlos Tevez af Manchester City, som imidlertid kun vil sælge problembarnet.

    Foto: Carl Recine

City vil ikke leje Tévez ud

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

AC Milan vil gerne leje Carlos Tévez af Manchester City, men de blå fra Manchester vil kun sælge argentineren.

AC Milan har tilbudt at leje Carlos Tévez for resten af sæsonen af Manchester City: Men det vil Premier Leagues førerhold ikke være med til.

- Vi har foreslået at leje spilleren med forkøbsret, og vi har ikke tænkt os at ændre vores position på det punkt, siger AC Milans direktør, Adriano Galliani, ifølge BBC.

- Manchester City har meddelt os, at de kun er interesseret i at sælge, tilføjer han.

Læs også: Tévez og AC Milan er enige

- Det kan blive lange forhandlinger. Men der kan selvfølgelig ske meget, når transfer-vinduet åbner igen i januar, siger Adriano Galliani.

Carlos Tévez faldt i unåde i Manchester City tilbage i september, hvor han nægtede at varme op og lade sig indskifte i en Champions League-kamp ude mod Bayern München. Siden da har den 27-årige angriber ikke været på banen for sin klub, og han har undervejs været hjemme i Argentina uden Manchester Citys tilladelse.

Læs også: Tevez-agent: Vi taler med Milan

De blå fra Manchester er derfor interesseret i at komme af med Carlos Tevez - men ikke for enhver pris. Klubben har tidligere meddelt, at de vil sælge ham for markedsprisen, som den anslår til at være 40 millioner pund (små 350 millioner kr.).

Paris Saint-Germain er efter sigende også interesseret i at overtage problembarnet, men en kilde tæt på Carlos Tevez afviser at have hørt noget fra den franske hovedstadsklub.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225