• Edin Dzeko fejrer sit mål for Manchester City til 3-1 i udekampen mod Bolton. Manchester City vandt 3-2 og ligner et realistisk bud på en ny engelsk mester. Foto: NIGEL RODDIS

    Edin Dzeko fejrer sit mål for Manchester City til 3-1 i udekampen mod Bolton. Manchester City vandt 3-2 og ligner et realistisk bud på en ny engelsk mester.

    Foto: NIGEL RODDIS

City vandt igen og viste mesterspil

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Manchester Citys pengehold ligner nu et kollektiv, der vil udfordre Manchester United til den bitre ende.

Bliver det året, hvor Abu Dahbi Groups milliarder bliver vekslet til dyrt købte pokaler? 3-2-sejren over Bolton sendte mellem linjerne kraftige indikationer om, at Manchester Uniteds mestre godt kan forberede sig på, at duellen om Manchester også kan afgøre duellen om England.

Det handler ikke længere kun om, at de lyseblå har de dyreste spillere og kan tillade sig at lade Carlos Tevez og Sergio Agüero dele en kamp mellem sig. Manchester City begynder at ligne et kolektiv, der også kan spille homogent og på følelser.

Mega-investeringen Sergio Agüero havde flere gode muligheder for at følge op på sine to debutscoringer og startede for første gang inde. Men ’Kun’ skammede sig lidt over at misbruge to superserveringer fra angrebsmakker Edin Dzeko.

Læs også: Tevez tæt på overraskende City-comeback

Hans bevægelige 192 centimeter var en afgørende faktor i den umiddelbare aflivelse af al spænding, da Boltons Zat Knight var for svag i sin defensiv, og bosnieren klappede til med 3-1 målet kort inde i anden halvleg.

Så havde Manchester City to angribere i toppen af ligaens målliste. Man behøver vel ikke at nævne, at angribere som Carlos Tevez, Emmanuel Adabayor, Roque Santa Cruz, Craig Bellamy og Mario Balotelli venter i kulissen - alternativt på at finde en af de sjældne arvtagerklubber, der kan betale deres skyhøje lønninger.

Læs også: Eksperter: De Gea for dårlig til Man Utd

Måske det i virkeligheden bliver træner Roberto Mancinis største opgave at skille sig af med flest mulige stjerner for at bevare de nyfundne holdenergier, inden træningsbanerne svømmer over af utilfredse egoer med tilbøjelighed til det rabiate.

Men det var ikke den slags egenskaber der blev vist på banen mod Bolton. Slet ikke. Selvom Bolton længe holdt Reebok Stadium på kogepunktet i kraft af Ivan Klasnic’ og Kevin Davies’ giftighed fremme, så var der tale om større kvalitetsforskel, end resultattavlen afslørede. Manchester City er måske ikke blevet parret med ligaens stærkeste modstandere endnu, men midtbanen med James Milner, Gareth Barry, Yaya Touré og David Silva udstrålede en fin balance mellem offensive spidskompetencer og defensiv samhørighed.

Fraværet af kyniske Nigel de Jong på den centrale midtbane er heller ingen ulempe for det fremadrettede spil. Især Gareth Barry er ved at blive den ledertype og balancespiller, der kan blive så vigtig, når først gruppespillet i Champions League venter side om side med afgørende Premier League-kampe.

Læs også: Liverpool smækkede Arsenal

Arbejdsmanden understregede da også, at han kan meget andet end ledelse og fornuftig bolddistribuering, da hans venstreben klappede en uimodståelig 2-0-føring ind fra distancen. Bolton-keeper Jussi Jääskeläinen var prisgivet, da han kun kunne strejfe bolden det sidste stykke op under nettaget. Den 36-årige finne var til gengæld ikke uden skyld, da David Silvas venstreben skabte City-føringen, efter Bolton forsvaret var så fokuseret på at holde duoen Dzeko og Agüero, at spanieren fik god tid til at lægge an til skud fra feltets kant.

Manchester City toner igen frem som et hold, der har højde og drøjde til at ty til de fysiske virkemidler, når små spillemæssige kriser måtte indfinde sig. Ligesom i 2-3-kollapset mod Manchester United i Community Shield, viste defensiven dog igen, at muskelmændene Joleon Lescott, Micah Richards og Vincent Kompany kan straffes af rappe fødder, når kampen skal lukkes.

Joleon Lescott lod sig endda overrumple unødvendigt i hovedspillet af erfarne Kevin Davies, da han kom højest og headede en ellers svær lang bold ind bag Joe Hart til stillingen 2-3.

Læs også: Wenger efter ny skuffelse: Ingen panik

Måske kan der alligevel blive plads til nyindkøbte Gaël Clichy i City-defensiven.

Samir Nasris ventede ankomst kan igen koste superspillere som David Silva og Adam Johnson spilletid. Men det behøver ikke standse Manchester City i at købe yderligere stjerner i bestræbelsen på at vælte Alex Ferguson fra tronen. Tværtimod.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, man, 08/22/2011 - 12:21
mohammed siger

Bolten er også en mellem klub. Bolten kan sagntens slå de hold som du kalder for mellemklubber,. i mine øjne er bolten bedre bedre hold end f.eks. Aston villa, og everton i år. Men sunderland og newcastle kan diskuteres. Det er helt rigtigt at manchester city en kæmpe penge klub og med mange unødvendig angriber på stort set samme plads og løn. Men det efterhånden er alle klubber blevet afhængig af at købe mindst en dyr spiller hvert år, se f.eks. på en real madrid og barcelona, bara købte en fabregas som de i mine øjne ikke har brug for, der han er en playmaker og når man har verdens nu bedste plamaker xavi og plus iniesta som også er verdens klasse spiller, så syns jeg at købet af fabregas var ikke livs vigtigt for barcelona, men de SKULLE have ham og sårn tænker mange hold idag. Samme med real madrd, de har ikke plads til en stor spiller som kaka' og dræber nærmest hans karriere så køber de stadig spiller ind som spiller på hans plads bare for at forstærke sig. Men alt i alt alle hold er efterhånden blevet bange bukser der ikke kan nøjes med f.eks. 3 angriber osv.. men man skal lige være sikker på at man har 5 verdens klasse spiller på samme plads. Selvfølgelig er manchester city kongen til det, men syns os at mange andre hold gør det samme og mon ikke at flere kommer til at gøre det i fremtiden, når flere rige arabiske folk køber andre stor hold. Jeg holder med barcelona og arsenal, og de har altid været klasse hold uden mange dyr spiller købt ind men selv gjort dem til stor spiller. se f.eks. på xavi, messi, iniesta, puyol osv. de var alle barca spiller som lille. Det samme med arsenal, de fik fabregas som lille og nu er ligger ahn samme klasse afleveringer som xavi :). Men til dig som tuder over manchster city, bare rolig de vinder ikke ligaen i år, det gør manchester united så længe de har ham den gamle SIR alex. men både arsenal, liverpool city og chelsea kan vinde men min række følge er. 1 manchester united,2 chelsea.3 city. 4 arsenal og 5 liverpool.

 
Skrevet af Anonym, man, 08/22/2011 - 10:56
Mesterklasse lige frem?

Det er ikke ligefrem top klubber City har mødt, så det er sgu lidt søgt og sensationsjournalistisk at begynde at skrive om mesterklasse. Når de har mødt de formodet andre tophold (ja eller bare mellemklubber som (Everton, Sunderland, Aston Villa, Newcastle) så kan vi begynde at evaluere på deres mesterskabschancer.

 
Skrevet af Anonym, søn, 08/21/2011 - 23:37
tabersvin

Manchester city er en taberklub, og dem der holder med dem er tabere, og de journalister der skriver artikler om manchester city er nogle taberjournalister, og dem der blogger på denne er blog er nogle tabere

 
Skrevet af Anonym, søn, 08/21/2011 - 19:45
 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225