Everton har accepteret Manchester Citys bud på Jack Rodwell.
Everton Jack Rodwell ligner med al sandsynlighed Manchester Citys næste indkøb.
Everton skriver således på klubbens hjemmeside, at man har accepteret mestrenes bud på stortalentet, der i løbet af søndagen gennemgår et lægetjek hos hans kommende arbejdsgiver. Overgangssummens størrelse er endnu ikke oplyst.
Den 21-årige midtbanespiller, der er kommet op gennem Evertons ungdomsrækker, har spillet over 100 førsteholdskampe under manager David Moyes, men måtte i sidste sæson kæmpe med skader, der holdt ham væk fra Goodison Parks græs i stort set halvdelen af sæsonen.
Netop skader afholdt også den unge Everton-spiller fra at deltage ved sommerens lege i London, men ikke desto mindre ser Rodwell nu ud til at blive Roberto Mancinis første indkøb denne sæson.
Tipsbladet.dk









