For første gang i ni år måtte José Mourinho forlade banen som taber af en ligakamp på hjemmebane, da Real Madrid lørdag overraskende tabte med 0-1 til Sporting Gijón i den spanske Primera Division.
Sidste gang den portugisiske træner tabte på hjemmebane var den 23. februar 2002, da hans hold Porto tabte 1-2 til Beira Mar. Siden kom han til engelske Chelsea og italienske Inter, hvor han aldrig tabte en ligakamp på hjemmebane.
Han skiftede forud for denne sæson fra Inter til Real Madrid, og nederlaget faldt efter 14 hjemmebane sejre i træk i denne sæson.
Mourinho kunne fra bænken se sine spillere brænde massevis af chancer, og det blev ekstra kostbart 10 minutter før slutfløjt, da gæsterne bragte sig foran ved Miguel De Las Cuevas.
Selv om værterne pressede på for at få en udligning, så formåede Gijon, der hører hjemme i bunden af Primera Division, at holde stand.
Nederlaget kan vise sig ekstra kostbart for Real Madrid, der i forvejen er fem point efter topholdet fra Barcelona. Afstanden til rivalerne kan blive øget yderligere, når Barcelona senere lørdag gæster Villarreal.
/ritzau/









...for dem der rent faktisk så kampen.
RM spillede som om de mentalt var i gang med forberedelserne til kampen mod Tottenham: Fraværende, uengagerede og uden vilje til sejr.
Chancer var der da nogen stykker af, men hvis man ikke udnytter dem effektivt er der ikke noget at gøre.
Det gør ondt og rigitig ondt endda, men lad os være rimelige og anderkende at mesteskabet var allerede tabt inden opgøret i aften, barcelona ser ikke ud til at smide mange point væk i denne sæson og dermed " et ligegyldigt nederlag".
lad os komme over det og fokusere mere på andre ting såsom copa del rey og gerne chmpions league.
Baaarca ! It´s over ReaL Madrid !
Hvad????? Og Hvordan!!!?