Carlo Ancelotti er forbløffet over de mange mål, Chelsea-spillerne banker ind.
Først var det oprykkerne fra West Bromwich Albion, der fik ørerne i Chelseas tennisciffer-maskine. Og i går gik måltørsten ud over Wigan, der ligeledes blev besejret 6-0 på JJB Stadium.
Chelsea-træner Carlo Ancelotti er overrasket over, at Chelsea bare sparker mål ind for sjov.
- Det er aldrig sket for mig før. Nu skal vi holde fokus og prøve at vinde næste kamp og spille god fodbold, siger Carlo Ancelotti ifølge The Sun.
Han måtte nærmest vantro se til, imens Malouda, to gange Anelka, to gange Kalou og Benayoun gjorde dagen til et mareridt for de stakkels Wigan-spillere.
- Det er umuligt at tro, at vi hele tiden kommer til at lave seks mål i en kamp. Det er ikke rigtig fodobld. Det er Playstation, siger Carlo Ancelotti.
Wigan fik i øvrigt en endnu større øretæve sidste år, da Tottenham massakrerede dem med hele 9-1.
Næste hold, der får glæde af Chelsea, er Thomas Sørensens Stoke på Stamford Bridge på lørdag.








