Chelsea skød sig i finalen ved VM for klub-hold efter en flot sejr på 3-1 over mexicanske Monterrey. På søndag venter Corinthians
Chelsea kvalificerede sig i dag til finalen, da de engelske Champions League-vindere overbevisende slog Mexicos ditto, Monterrey, i semifinalen ved FIFAs VM for klub-hold i Japan.
Juan Mata stod bag det første mål, der kom efter en heftig belejring af modstanderne fra Mexico. En lang bold mod Monterrey-boksen blev clearet, men blev hurtigt samlet op af Ashley Cole. Den engelske venstre back indledte herefter et par fikse kombinationer med Oscar, og pludselig stod Cole fri på kanten af straffesparksfeltet. Bolden blev passeret på tværs til Mata, som efter et enkelt touch placerede bolden i netmaskerne til en 1-0-føring.
Kort efter pausen øgede Fernando Torres til 2-0, da spanierens skud blev rettet af. Og to minutter senere scorede Darvin Chavez selvmål efter flot forarbejde af de to målscorere, Torres og Mata.
I overtiden fik Alde de Nigirs pyntet på resultatet med sit mål til 3-1.
På søndag venter brasilianske Corinthians i finalen, og vinderen af det opgør kan lade sig krone som verdens bedste klubhold.
tipsbladet.dk









