UEFA har tildelt Antonio Cassano en bøde på 15.000 euro for homofobe-kommentarer under sommerens EM-slutrunde.
Den altid åbenmundede Antonio Cassano formåede endnu engang at bringe sig i mediernes søgelys af de forkerte grunde under sommerens EM-slutrunde, da angriberen kom med flere nedsættende kommentarer om homoseksuelle.
Således udtalte Cassano under slutrunden på et spørgsmål om, hvorvidt der var homoseksuelle på det italienske landshold:
- Hvis de er bøsser, så er det deres problem. Jeg håber ikke, at der er bøsser på landsholdet.
- Men hvis de er bøsser, så er det deres sag. Er der nogen? Jeg ved det ikke, sagde Milan-spilleren på et pressemøde.
Cassano undskyldte siden for sine kommentarer, men Uefa har alligevel valgt at tildele angriberen en bøde på 15.000 euro for sine udtalelser.
På banen gjorde Cassano sig bemærket ved at lave et enkelt mål under slutrunden.
tipsbladet.dk









