Jesper Jørgensen scorede til 2-0 mod Newcastle i Europa League
Club Brügge havde danske Jepser Jørgensen med fra start mod Newcastle i torsdagens Europa League-opgør, og det er de nok glade for i Belgien.
Danskeren sendte kuglen i kassen fra kanten af feltet i det 19. minut. Inden da var belgieren allerede kommet foran ved Ivan Trickovski, der smuttede forbi Fabricio Coloccini i Newcastle-forsvaret og scorede til 1-0.
Brügges drømmestart blev dog allerede neutraliseret inden pausen.
Første Newcastle-mål stod Vurnon Anita for, da han udnyttede en dårlig Brügge-clearing til at flugte bolden i mål. Blot to minutter efter var den gal igen i Brügge-forsvaret. Brødrene Sammy og Shola Ameobi kombinerede sig igennem forsvaret, og storebror Shola scorede til 2-2 kort før pause.
Anden halvleg stod dog slet ikke mål med den medrivende første af slagsen. Ingen af holdene fik scoret i kampens sidste 45 minutter, og kampen sluttede dermed 2-2.
Resultatet bringer Newcastle op på gruppens førsteplads med otte point, mens Club Brügge indtager tredjepladsen med fire point. I gruppens anden kamp slot Bordeaux Maritimo 1-0.
tipsbladet.dk









