Brøndby vandt meget overraskende med 2-0 i Portugal over Sporting Lissabon. Dermed har de blågule mere end det ene ben i Europa League-gruppespillet før returkampen på Brøndby Stadion om en uge.
Brøndby blev presset tilbage i kampens indledning, hvor Sporting forsøgte at lave hurtige kombinationer for at finde huller i Brøndby-forsvaret.
Brøndby-kaptajn Max von Schlebrügge og Mikkel Bischoff i midterforsvaret sled og slæbte dog for at holde sammen på defensiven, og derfor kom portugiserne ikke frem til ret mange afgørende chancer. Når de endelig fik afsluttet, så stod Stephan Andersen i vejen.
Målmanden stod i øvrigt kampen igennem en meget flot kamp med mange sikre indgreb.
Brøndby kom bedre med som halvlegen skred frem, og langsomt fik de blågule rykket spillet lidt længere frem på banen. Således kom både Michael Krohn-Dehli og Jan Kristiansen frem til to gode forsøg fra distancen.
Det lugtede af 0-0 ved pausen, men så modtog Jan Kristiansen pludselig bolden i fri position på højrekanten få minutter før pause-teen.
Jan Kristiansen skar godt ind i banen, og trods flere spilmuligheder tog han han selv chancen fra kanten af feltet og bragede bolden smukt i nettet. Et meget flot mål og en meget overraskende Brøndby-føring, der skabte stor jubel på bænken og blandt Brøndbys medrejsende fans.
Anden halvleg var blot et minut gammel, da Ousman Jallow var uhyre tæt på at øge føringen foran et tomt mål, men angriberen kom akkurat for sent, og derfor kunne en Sporting-forsvarer presset sparke bolden væk på målstregen.
Jallow viste dog ingen nåde kort efter, da han bragte Brøndby foran med 2-0. Igen var det Jan Kristiansen, der fyrede af fra kanten af feltet, som Sporting-keeperen kun kunne parere. Riposten var Jallow lynhurtigt over og sparkede ind i et gabende tomt mål. Et helt vanvittigt resultat.
Sporting begyndte herefter at sætte tempo på for at fremprovokere en reducering,
Den kunne være kommet efter 66 minutter, da Jens Stryger Larsen begik et straffespark, som ikke blev dømt. Kort efter var det så Liedson, da på akrobatisk vis saksesparkede kuglen på trekantsammenføjningen, og på det efterfølgende hjørnespark blev der headet på stolpen.
Et nærmest umenneskelig pres fra Sporting, som de synligt trætte Brøndby-spillere slap meget heldigt fra i de tre omgange.
Læs også: Defensivt spil skal redde Brøndby
Men Stepan Andersen fortsatte storspillet mellem stængerne, og især leverede han en sand mirakelredning a la Gordon Banks på Liedsons hårde hovedstød.
Langsomt døde Sportings pres ud i ingenting, og dermed kunne de portugisiske favoritter forlade banen til øredøvende piftekoncert fra publikum, mens Brøndby-spillerne kunne juble over den fantastiske sejr med deres fans.
I sandhed en stor sejr for dansk klubfodbold.
Vilfort: Thygesen kan vi sagtens bruge
Brøndby-flop: Levede af Guldkorn og McD