Brøndby IF risikerer at må bøde for opførslen fra visse Brøndby-fans side.
Langt hovedparten af Brøndbys fans opfører sig, som man skal, men enkelte fans' opførsel risikerer at blive en dyr sag for klubben.
Brøndby har ifølge bold.dk modtaget en advarsel for fan-opførsel ved udekampen mod AaB, mens hjemmekampen mod OB og udekampen mod Lyngby er "under behandling".
Første forseelse koster en advarsel, næste forseelse giver en bøde på 10.000 kr., mens klubben bliver 25.000 kroner fattigere, hvis der kommer en tredje forseelse. Derefter behandles nye forseelser individuelt.
Klubbens ledelse er gået i dialog med flere fan-grupper om problemet. Brøndby IF ser gerne dedikeret support af holdet og klubben, men det skal være inden for de grænser, DBU har afstukket.









