Brøndby spillede sig uden for meget besvær videre i Europa League
Brøndby sad på det meste fra opgørets start, og allerede efter 11 minutters spil gav overtaget pote. Mike Jensen, der spillede en flot kamp, spillede Ousman Jallow fri i dybden og med en fiks afslutning fra en lidt spids vinkel, bragte angriberen Brøndby på sejrskurs.
Halvlegen fortsatte med Brøndby-dominans, som dog mest blev udnyttet til at forsøge et hav af langskud med Mike Jensen som den flittigste afsender.
Kort inden pausen fik Buducnost deres eneste chance i halvlegen, men chancen blev ikke udnyttet, og hjemmeholdet kunne gå til pausen med en fuldt fortjent føring.
I anden halvleg fortsatte Brøndby med at forsøge sig meget med langskud mod de defensive gæster, men supplerede med gode kombinationer, der resulterede i gode chancer bl.a. Daniel Wass, der måtte se et forsøg snige sig forbi fjerneste stolpe. Spillet var dog generelt mindre flydende end i første halvleg.
Brøndbys nyindkøb, Bruno, fik en lille halv time på banen uden at gøre det store væsen af sig.










Hvorfor kan man ikke kommentere på artiklen "Randers skuffede fælt"?
Så må man jo kommentere den andetsteds, som her for eksempel. Selvfølgelig er Brøndby let videre, men RANDERS? De er en skændsel for dansk fodbold. Vi er til grin i hele Europa. Ydmyget af et bundhold i 2. division i Schweiz. Hvad hulen skal vi med den laterlige "fair play" deltager år efter år? Den tjener kun til at ødelægge Danmarks kvotient.