Nicolai Boilesen træner igen med i Ajax Amsterdam.
Nicolai Boilesen har været svært uheldig med skader de seneste mange måneder, men nu lysner det endelig for den danske venstre back, der er tilbage på træningsbanen i Ajax Amsterdam.
- Så småt, ja, men ikke alle øvelser endnu. Så dagene er ikke helt så lange mere. Vi rejser på træningslejr i England på torsdag, og derovre er det meningen, jeg skal deltage på 'fuld tid' igen, siger Nicolai Boilesen til sporten.tv2.dk.
Med på turen til England har Nicolai Boilesen en række landsmænd. Således skal både Lasse Schøne, Christian Eriksen og Viktor Fischer også pakke kufferterne.
tipsbladet.dk








