Først med fire dages forsinkelse har Molde modtaget biletter til klubbens kamp mod FC København i Europa League.
FC København skal i denne sæson møde Molde i Europa League-gruppespillet, og i optakten til den kamp har der været problemer med billetterne i Norge.
Molde skulle have modtaget 400 biletter fra København i fredags, men mandag var de endnu ikke dukket op.
De var simpelthen forsvundet hos budfirmaet TNT. Det fik Molde til at panikke, og UEFA blev draget ind i sagen. Inden det hele dog for alvor nåede at eskalere, nåede billetterne frem.
Således ankom de til Norge tirsdag eftermiddag.
Molde har i første omgang fået stillet 400 billetter til rådighed, men klubben har allerede bedt om at få endnu flere, da biletterne til det skandinaviske Europa League-møde går som varmt brød.
tipsbladet.dk







