Den tyske fodboldkejser er dog ikke i tvivl om, hvad der kunne have ændret Champions League-finalens gang.
Fodboldkejseren af Bayern, Franz Beckenbauer, er ikke i tvivl om, at Bayern München havde vundet Champions League-finalen, hvis tyskerne havde haft den karantæneramte franskmand Franck Ribery med i finalen.
- Med Ribery på holdet havde vi aldrig tabt. Han var savnet på alle leder og kanter. Med ham på banen var det blevet en helt anden kamp. Uden ham manglede modet, siger Franz Beckenbauer til tyske bild.de.
Beckenbauer anerkender dog den italienske sejr under de givne omstændigheder.
- Man må ikke have så stor respekt for sin modstander. Man må lægge et større pres på. Mod Inter var det ikke nok til at bestå. Inter er den fortjente Champions League-vinder, lyder dommen fra den tyske fodboldlegende.
En anden tysk fodboldkoryfæ, Stefan Effenberg, er enig med fodbold-kejseren, men formulerer det på en lidt anden måde og med en antydning af, at tyskerne mere smed den gyldne triumf væk, end italienerne erobrede den.
- Bayern tabte fortjent, lyder det således fra Effenberg ifølge bild.








