Bayern München bekendtgjorde tidligere i dag, at de ville præsentere en offensiv forstærkning på et pressemøde kl. 14.00. Det hele viste sig at være et vovet Facebook-stunt.
Bayern München gjorde i dag bekendt på sin hjemmeside, at de kl. 14.00 ville afholde et pressemøde, hvor de kunne præsentere en ny offensiv forstærkning til klubbens Bundesliga-hold.
- Det er en spektakulær nyerhvervelse til offensiven, konstaterede sportsdirektør Christian Nerlinger.
Den tyske storklub opfordrede fans til at følge pressemødet live på klubbens Facebook-profil. Det eneste man skulle gøre var at "like" Bayern for at se pressemødet.
Nerlinger entrede en lille scene sammen med mediedirektør Markus Hörwick og anfører Philipp Lahm, hvor de herrer forklarer stolpe op og stolpe ned om denne spiller, der desværre er blevet forhindret i at møde frem til pressemødet.
Derfor viser Christian Nerlinger i stedet et billede af spilleren og afslører, at nyerhvervelsen er... Dig selv! Pressemødet var sat op for at få klubbens fans til at følge Bayern München på Facebook, men der var så stor interesse for "pressemødet", at siden gik ned og en periode ikke virkede, hvorfor offentligheden i noget tid efter kl. 14.00 diskuterede, hvem nyerhvervelsen dog kunne være.
Nu har Bayern bekendtgjort, at det hele var ren sjov og ballade.
- Kære fans, I har sikkert alle opdaget, at vi ikke har skrevet kontrakt med en ny spiller. Denne app er til vores fans for at vise, hvor vigtige I er for vores klub, skriver Bayern nu på Facebook-profilen.
Facebook-applikationen virker stadig. Prøv selv Bayerns Facebook-stunt ved at klikke her.









Kæft for en gang latterlig bundesliga humor! Og de skulle da tage og koncetere sig om at spille boldt istedet for deres lede facebook profil, dumme tyskere! .
Bold med T?? LOOO
Fjols