Nicklas Bendtner er langtfra den eneste, der er blevet smidt af landsholdet. Faktisk er hans "tænkepause" på et halvt år en meget mild straf, hvis man sammenligner med andre. Sporten.dk har her samlet 10 spillere, der er blevet smidt af landsholdet i længere perioder for mindre forseelser end Bendtners
Jefferson Farfan ( Peru )
Schalke-angriberen Jefferson Farfan blev i 2007 tildelt en karantæne på 18 måneder af Perus fodboldforbund. Årsagen var en video, hvor Farfan og flere holdkammerater blev filmet med rigelige mængder alkohol og flere damer. Episoden skete, blot tre dage før Peru tabte en VM-kvalifikationskamp med 1-5 til Ecuador. Karantænen blev senere nedsat til tre måneder.
Slawomir Peszko ( Polen )
En våd tur i Kølns natteliv i april 2012 skulle vise sig at blive skæbnesvanger for Slawomir Peszko. Den polske midtbanespiller kom i en ordentlig brandert op at skændes med en taxachauffør, som kørte ham direkte på politistationen. Episoden fik den polske landstræner, Franciszek Smuda, til at udelukke 1. FC Köln-spilleren fra EM-slutrunden i Polen samme år. Peszko har ikke optrådt for landsholdet siden.
Samuel Eto'o ( Cameroun )
Camerouns største stjerne var hovedmanden, da hele landsholdet nægtede at spille en venskabskamp mod Algeriet i 2011. Som straf blev Anzhi-angriberen tildelt en karantæne på 15 kampe. Efter at selveste præsidenten opfordrede forbundet til at mildne straffen, blev sanktionen nedsat til otte måneder, hvilket betød, at Eto'o kun gik glip af fire kampe.
En barnedåb udviklede sig i 2011 så voldsomt, at fem spillere på det chilenske landshold -heriblandt Juventusspilleren Arturo Vidal -blev tildelt 10 kampes karantæne af landets fodboldforbund. De fem spillere ankom for sent og i ' en upassende tilstand' til landsholdslejren dagen før VMkvalifikationskampen mod Uruguay i november. Vidal blev benådet før tid af forbundet og gjorde comeback med et mål mod Bolivia i juni 2012.
Jonathan dos Santos ( Mexico )
Besøg af prostituerede på et hotel i Ecuador kostede i juni 2011 FC Barcelona-talentet Jonathan dos Santos og syv andre mexicanske landsholdsspillere en karantæne på seks måneder for ' udisciplineret' opførsel. Episoden fandt sted, da Mexicos landsholdstrup var på vej til Copa América i Argentina. Ud over karantænen blev de otte spillere tildelt en bøde på 50.000 peso -hvilket svarer til cirka 22.500 kroner.
Lee Woon-Jae ( Sydkorea )
Selv om han nåede 132 landskampe for Sydkorea, kunne det være blevet til mange flere for Lee Woon-Jae, hvis ikke han sammen med to holdkammerater havde sneget sig ud i Jakartas natteliv under Asian Cup i 2007. Drukturen førte nemlig til et års karantæne fra landsholdet. Lee Woon-Jae var blandt profilerne, da Sydkorea på hjemmebane blev nummer fire ved VM i 2002.
En strittende langefinger kostede den tyske enfant terrible Stefan Effenberg ( th.) landsholdet. Effenberg gav de tyda han efter en sløj præstation blev mod Sydkorea under VM i 1994. sendte Fiorentina-spilleren hjem, udtaget til holdet igen før i 1998, optrædener for ' Die Nationalelf'.
Alexander Gerndt ( Sverige )
Svenske Alexander Gerndt blev i december 2011 udelukket fra landsholdet på ubestemt tid, efter han i byretten blev idømt to års betinget fængsel og en bøde på 80.000 kroner for hustruvold. Gerndt, der forinden var blevet sat i forbindelse med FC København, men i stedet havnede i hollandske Utrecht, blev taget til nåde igen af forbundet i april 2012, men har ikke spillet en landskamp siden.
Yann M' Vila ( Frankrig )
Hvis Frankrig skulle kvalificere sig til VM i Brasilien, er der i hvert fald ét navn, der med sikkerhed ikke kommer til at figurere i truppen. Efter et besøg på en parisisk natklub i perioden mellem det franske U21-landsholds to playoff-kampe mod Norge i oktober 2012 blev den 22-årige Rubin Kazan-spiller tildelt 21 måneders karantæne af det franske fodboldforbund. Dermed vil karantænen først udløbe 30. juni 2014, hvor VM er gået i gang.
Nicolas Anelka og Samir Nasri ( Frankrig )
VM i Sydafrika i 2010 vil blandt andet blive husket for det franske landsholds strejke. Det var et sammenstød mellem landstræner Raymond Domenech og Nicolas Anelka ( forrest) i pausen af VM-kampen mod Mexico, der førte til strejken.Her skulle angriberen angiveligt have kaldt Domenech ' din beskidte ludersøn'. Strejken førte efterfølgende til, at Anelka blev idømt 18 kampes karantæne. Anfører Patrice Evra, viceanfører Franck Ribéry og Jérémy Toulalan blev også tildelt karantæne for deres rolle i skandalen, ligesom alle de øvrige spillere, der deltog i strejken, blev forbigået i den første landskamp efter VM-slutrunden. To år senere var den så gal igen. Efter Frankrigs exit ved EM i Polen og Ukraine svinede Samir Nasri en journalist til efter kvartfinalenederlaget til Spanien. Det førte til, at Manchester City-spilleren blev idømt tre spilledages karantæne af det franske fodboldforbund.









