FC Barcelona er meget tæt på det spanske mesterskab efter 2-0 over Espanyol.
Det spanske mesterskab er nu et mulehår fra - helt som ventet - at ende hos FC Barcelona.
Holdet slog søndag Espanyol med 2-0 på hjemmebane i Barcelona-lokalopgøret. Som vanligt en ren ekspeditionssag for Barca, der hurtigt lukkede kampen og herefter spadserede sejren hjem i anden halvleg.
Efter omtrent en halv time af opgøret kunne Espanyol ikke længere stå imod presset. Andrés Iniesta tog en dribletur i gæsternes felt og scorede i det korte hjørne.
Den føring blev udbygget umiddelbart efter pausen af forsvarsspilleren Gerard Piqué, og Barcelona-spillerne kunne herefter starte autopiloten og spare kræfterne til næste uges kamp på udebane mod Levante.
Her kan Barcelona definitivt sikre sig mesterskabet foran rivalerne fra Real Madrid. Efter weekendens spillerunde i Spanien er der således otte point mellem de to rivaler, og der resterer tre spillerunder af Primera Division.
/ritzau/









fordi ved point lighed er det indbyrdes opgør der tæller og her er Barca bedst med 2 sejre.
Så vidt jeg kan regne ud så er det ikke nok med et point til barca næste weekend for definitivt at sikre sig mesterskabet. Hvis barca spiller uafgjort, og madrid vinder, så må der være 6 point i mellem dem... og med 2 kampe tilbage på det tidspunkt, så kan de teoretisk set godt nåes af real madrid.. selvfølgelig sker det ikke, men alligevel