• FC Barcelona og Lionel Messi ved endnu ikke, hvor og hvornår de skal spille den spanske pokalfinale mod Athletic Bilbao. Foto: Liselotte SabroeFC Barcelona og Lionel Messi ved endnu ikke, hvor og hvornår de skal spille den spanske pokalfinale mod Athletic Bilbao. Foto: Liselotte Sabroe

Ballade om spansk pokalfinale

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Der hersker total forvirring om finalestedet for finalen i Copa del Rey. Real Madrid vil næppe stille Bernabeu til rådighed.

Pokalkaos i Spanien. De to finaledeltagere er på plads. De mangler bare et stadion at spille finalen på.

Hvert år er det et cirkus, når det spanske fodboldforbund skal beslutte hvor finalen i pokalturneringen Copa del Rey skal spilles. I år er det et ekstra stort cirkus, fordi finalen står mellem Athletic Bilbao og FC Barcelona.

Alle de store stadions i Spanien, på nær La Cartuja i Sevilla, som har løbebane og bruges meget til atletikstævner, er ejet af klubberne selv. Derfor skal klubberne give fodboldforbundet tilladelse til at benytte stadionfaciliteterne, hvis der skal afvikles kampe med andre hold som deltager.

Læs også: Fabregas og Xavi skød Barca i finalen

Der er ingen spansk tradition for, at finalen skal spilles på et bestemt stadion, som for eksempel i England, hvor Wembley fast benyttes til landskampe og de store cupfinaler. Spørgsmålet skal derfor afklares fra år til år, og i år er det ekstra vanskeligt.

Geografien gør Madrid til et logisk valg. Der er cirka lige langt til Madrid fra både Bilbao og Barcelona, og Real Madrids stadion Santiago Bernabeu er med sine 80.000 pladser stort nok til at huse de mange tilrejsende fans fra Baskerlandet og Catalonien.

Læs også: Her er verdens rigeste klubber

Forholdet mellem centralmagten i Madrid og de to uafhængighedssøgende regioner har bare aldrig været pokkers godt, og det afspejler sig i den grad i forholdet mellem fans af Real Madrid og fansene af såvel Athletic som Barcelona. Man kan forestille sig en kæmpe politiopgave i at holde ikke bare en, men to, tilrejsende fangrupper adskilt fra lokale Real Madrid-fans, som måske oven i købet stadig vil være skuffet over, at det ikke er deres hold, der skal spille i finalen, men derimod to arvefjender, som de skal byde velkommen.

Real Madrid-fans, og klubben som sådan, ser meget nødigt at Athletic, men især Barcelona, skulle få overrakt noget som helst trofæ i deres hule. Det varmede derfor også mange Real Madrid-hjerter, da José Mourinhos Inter i 2010 slog Barcelona ud af semifinalen af Champions League, således så Barcelona ikke skulle deltage i finalen på Bernabeu mod Bayern München, som de ville have haft en god chance for at vinde.

I den nuværende debat ventes Real Madrid desuden at undskylde sig med, at der skal udføres renovationsarbejde på Bernabeu lige netop omkring de mulige finaledatoer i maj. Datoen for finalen ligger såmænd heller ikke engang fast. Der snakkes om 20. maj, men den kan ændres, hvis Barcelona kommer i finalen af dette års Champions League, 19. maj, som så vil være for tæt på.

Læs også: Barcelona afviser van Persie-rygte

Skulle Real Madrid komme i finalen i München vil man desuden reservere Bernabeu til en masse festivitas, og så kan den af den grund heller ikke åbnes for den spanske pokalfinale. Så selv om Athletic og Barcelona begge har meldt ud, at de helst vil spille finalen på Bernabeu, kommer det næppe til at ske.

Tilbage står Mestalla i Valencia og Camp Nou! I Barcelona som de to mest sandsynlige arenaer. Med Cartuja i Sevilla som outsider.

Mestalla, fordi det er på neutral grund, men da de to klubber mødtes samme sted i finalen i 2009, var der slet ikke sæder nok til at efterkomme den enorme efterspørgsel på billetter fra især de fodboldtossede baskere. Mange Athletic-fans var rejst til Valencia kun for at måtte overvære finalen på omkringliggende pubber, eller i radioen uden for Mestalla. Der er plads til cirka 55.000 på Mestalla.

På Camp Nou kan der være næsten det dobbelte, men det forekommer klart unfair, at Barcelona på den måde skulle få hjemmebanefordel i en pokalfinale. Ikke desto mindre har Athletic-spillere udtalt, at de ønsker at spille på det størst mulige stadion, så de får flest mulige fans med.

Endelig kan La Cartuja i Sevilla komme i spil. Der er godt nok kun plads til knap 60.000 tilskuere, og afstanden helt ned til Andalusien i det sydlige Spanien gør rejsen mere besværlig for de to nordspanske klubber.

Det bliver spænende at se, hvad det munder ud i.

Tipsbladet.dk

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225