• Den nuværende og den forhenværende bestyrelsesformand i FCK, Lars Johansen og Flemming Østergaard (th). Hans afløser kan også være på vej ud. Foto: Jens Nørgaard LarsenDen nuværende og den forhenværende bestyrelsesformand i FCK, Lars Johansen og Flemming Østergaard (th). Hans afløser kan også være på vej ud. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Ballade i FCK

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Den ny FCK-bestyrelsesformand, Lars Johansen, er tæt på at stoppe. Det sammer det fremtrædende bestyrelsesmedlem, Flemming Lindeløv.

Blot tre uger efter Don Ø forlod posten som bestyrelsesformand, er både den nye formand Lars Johansen og et andet fremtrædende medlem, Flemming Lindeløv, tæt på at stoppe som følge af utilfredshed med storaktionæren Erik Skjærbæks ageren i bestyrelseslokalet.

Det erfarer B.T. og Business.dk fra centrale kilder.

- Situationen er så betændt, at det er svært at se den nuværende bestyrelsessammensætning forsætte under de nuværende forhold, siger en kilde.

Læs også: Enig bestyrelse ydmyger Don Ø

Erik Skjærbæk blev valgt ind i bestyrelsen kort før jul sidste år og der har været ballade med det nye medlem, som samtidig er storaktionær med ca. 15. pct. af aktierne, fra den allerførste gang han satte sig i Parkens bestyrelseslokale.

Denne gang er konflikterne mellem Skjærbæk og andre medlemmer af bestyrelsen tilsyneladende gået i hårdknude, under alle omstændigheder overvejer den nyvalgte formand Lars Johansen og formanden for bestyrelsens revisionsudvalg, Flemming Lindeløv, at trække sig.

Læs også: Don Ø: Monster-løgn!

- Ingen kommentar, lyder det fra bestyrelsesformand Lars Johansen.

Ved redaktionens deadline er der ikke truffet endelig beslutning om de to bestyrelsesmedlemmers exit, da LD-chefen Carsten Koch, hvis arbejdsgiver gennem mange år har været storaktionær i Parken, gennem længere tid har mæglet mellem de stridende parter.

Det var nemlig LD selv, der udpegede Lars Johansen som Don Ø’s efterfølger med velsignelse fra selskabets to nye, jyske pengemænd, og man er fra investeringsforeningens side opsat på at finde en fredelig løsning på de interne stridigheder, erfarer B.T. og Business.dk.

Læs også: FCK tager ærestitel fra Don Ø

Balladen startede allerede mens Flemming Østergaard sad for bordenden, hvor Skjærbæk fra starten markerede sig med en meget offensiv stil.

 Han købte for godt et år siden cirka halvdelen af Steen Patrick de Velas aktiepost for et angiveligt trecifret millionbeløb, ligesom han i den netop overståede kapitaludvidelse også spyttede i kassen og bevarede sin ejerandel, da Parken Sport & Entertainment rejste en halv mia. kr. på børsen.

Netop det faktum, at han selv har investeret mange penge i Parken, gør, at han er meget opsat på at få rettet virksomheden op, da Parken viste sig at være i en meget værre forfatning, end Skjærbæk havde indtryk af, da han købte Velas aktier sidste forår.

Læs også: FCK-ballade: Storaktionær vil ud

Siden hen kom et underskud på en kvart mia. kr., hvor Flemming Østergaard ellers havde fastholdt over for alle, at Parken var en sund og veldrevet virksomhed.

Nu er Skjærbæk så trukket i arbejdstøjet og skulle angiveligt blande sig i en række forhold i selskabet, som er ting der hører hjemme på direktionens bord.

Desuden skulle den velhavende aktionær komme med diverse forslag, som han ønsker gennemført, men som den øvrige bestyrelse ikke altid mener er lige nøjagtig den medicin selskabet p.t. har brug for.

Erik Skjærbæk er typen, der er vant til at få sin vilje, fordi han selv byggede virksomheden Svendborg Brakes op.

Der var det »Skjærbæks Way – or the highway«, fordi han både var ejer og leder.

Men han kan ikke beslutte alt selv i Parken-bestyrelsen, hvor han skal have LD og den anden storaktionær Karl Peter Korsgaard Sørensen med på sit hold, hvis han skal få sine idéer igennem.

I starten af juni udtalte Erik Skjærbæk til Business.dk, at han havde fået lidt ekstra tid og derfor godt ville tage fat på arbejdet i Parkens bestyrelse.

- Det jeg kan tilføje i Parken er sund jysk fornuft, og det vil jeg selvfølgelig gøre. Jeg ved dog ikke præcis, hvad min opgave bliver endnu. Nu skal jeg først vælges ind og så kan jeg bagefter forholde mig til de konkrete opgaver, sagde han dengang.

Det var ved redaktionens deadline ikke lykkede at få en kommentar fra hverken Flemming Lindeløv eller Erik Skjærbæk.

Læs også: Her er manden bag balladen i FCK

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.