Tottenhams lynhurtige kantspiller Gareth Bale, mener at hans hold er favoritter mod Arsenal, trods et historisk Gunners-overtag.
Tottenham har de senere år været London-rivalerne fra Arsenal underlegne, men i denne sæson er billedet et andet, end man ellers har oplevet det. Tottenham er 10 point foran lokalrivalerne, hvorfor Spurs’ Gareth Bale også mener, at hans hold sidder på favoritværdigheden, inden det går løs på Emirates Stadium på søndag.
- Gennem årene har Arsenal været favoritterne, og de har været over os i tabellen, men nu har vi medvind, siger waliseren til Spurs TV.
- Vi spiller en god omgang fodbold, og jeg synes, vi fortjener at være, hvor vi er i ligaen, og vi fortjener favoritrollen.
I præcis samme kamp i sidste sæson var Tottenham bagud 2-0, men leverede et imponerende comeback og slog Arsene Wengers tropper 3-2. En kamp som Gareth Bale mener, stadig er frisk i fansenes erindring.
Tottenham har ikke vundet begge kampe sæsonen mod Arsenal i 19 år.
Tipsbladet.dk








