Aston Villa lukkede fire mål færre ind end sidst, men tabte alligevel med komfortable 0-4 til Tottenham.
Det vil næsten være en underdrivelse at påstå, at Aston Villa jagtede revanche i onsdagens hjemmekamp mod Tottenham i Premier League. I søndags tabte holdet nemlig med uhørte 0-8 på udebane til Chelsea.
Den skulle hævnes, men det blev den imidlertid ikke - slet ikke. Også på Boxing Day led Aston Villa et nederlag, omend det var langtfra lige så stort som sidst. Tottenham sejrede 4-0 på Villa Park.
Efter en målløs 1. halvleg afgjorde Tottenham tingene på gyldne tre minutter efter pausen. Efter 58 minutter dukkede Jermain Defoe op og gjorde det til 1-0, og tre minutter senere fordoblede Gareth Bale til 2-0. Samme Gareth Bale gjorde det også til 3-0 og 4-0, og dermed kunne den walisiske stjerne notere sig et hattrick.
Resultatet betyder, at Tottenham kravler á point med West Bromwich og Everton i den sjove ende af Premier League, mens Aston Villa er nummer 16.
tipsbladet.dk









