Atletico vil hverken sælge Agüero nu eller til sommer.
Den 22-årige argentinske angriber Sergio Agüero har i flere år været rygtet til diverse topklubber i Europa. Intet bud har dog været højt nok til at trække fodboldkometen væk fra Atletico, og nu har den spanske hovedstadsklub endnu en gang måttet afvise flere store bud.
Ifølge The Sun har Atletico Madrids generaldirektør været ude og give følgende erklæring:
- I går modtog jeg et bud på 38 mio. pund fra Real Madrid på Agüero, men jeg sagde "nej". I løbet af denne uge modtog jeg et tilbud fra Chelsea på 52 mio. pund for ham og Godin, og jeg fortalte dem præcis det samme. Jeg vil ikke forhandle salget af Agüero med Real Madrid eller nogen anden klub - ikke nu og ikke til sommer.
Agüero har scoret 89 mål for Atletico på 217 kampe.








