• Arsenals Mikel Arteta: - Der venter os en stor kamp på hjemmebane mod Dortmund, og hvis vi vinder den kamp, så er vi videre. Vi har det stadig i vores egne hænder. Foto: ADRIAN DENNIS

    Arsenals Mikel Arteta: - Der venter os en stor kamp på hjemmebane mod Dortmund, og hvis vi vinder den kamp, så er vi videre. Vi har det stadig i vores egne hænder.

    Foto: ADRIAN DENNIS

Arsenal-profil: Vi har det i egne hænder

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Arsenals Mikel Arteta trøster sig efter 0-0 mod Marseille med, at Arsenal stadig selv kan afgøre sin skæbne.

Det var ikke specielt morsomt at se Champions League-kampen mellem Arsenal og Marseille, som var den eneste kamp, der tirsdag endte helt uden scoringer.

Men Arsenals Mikel Arteta tager nullerten med oprejst pande, og midtbanespilleren hæfter sig ved, at englænderne stadig selv kan afgøre, om de vil gå videre til 1/8-finalerne.

Det kræver blot en sejr på hjemmebane over tyske Borussia Dortmund om tre uger.

Læs også: Arsenal gik fra 5-3 til 0-0

- Der venter os en stor kamp på hjemmebane mod Dortmund, og hvis vi vinder den kamp, så er vi videre. Vi har det stadig i vores egne hænder, siger Mikel Arteta til TV2 Sport.

Spanieren, der skiftede fra Everton til Arsenal i sommer, fastholder dog, at Arsenal gik målrettet efter sejren, selv om det ikke kunne ses i anden halvleg.

Læs også: Rekord-Messi sender Barca og Milan videre

- Vi ville vinde, for vi vil gerne kvalificere os hurtigt til næste runde. Det var en tæt kamp, men vi havde flere chancer i kampen. Vi burde have scoret to-tre mål i første halvleg.

- Det er altid svært, når man ikke kan score, og så endte det uafgjort, forklarer Mikel Arteta.

Heller ikke indskiftningen af holdets topscorer Robin van Persie hjalp Arsenal, som savnede skarphed i angrebet.

- Van Persie er en god spiller, men vi kan ikke altid regne med Robin. Andre spillere må også tage ansvar, når han ikke er med, fastslår Mikel Arteta.

Arsenal fører gruppen et point foran Marseille efter fire kampe. Dortmund har fire point på gruppens tredjeplads, efter tyskerne tirsdag vandt 1-0 hjemme over græske Olympiakos.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225