• Hvis Frank Arnesen nogensinde selv være træner, skal det være for det danske landshold. Foto: CLAUS FISKERHvis Frank Arnesen nogensinde selv være træner, skal det være for det danske landshold. Foto: CLAUS FISKER

Arnesen forrådt af kilder indefra

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Frank Arnesen smiler stadig. Men bag smilet gemmer sig en periode med kritik og kaos, som for få uger siden kunne have kostet ham både æren og jobbet hos HSV.

Han beskriver selv sin øjeblikkelige situation som stabil. Syv point i de seneste tre kampe i den tyske Bundesliga har taget toppen af kritikken, som er væltet ned over Frank Arnesen og hans evner i jobbet som sportsdirektør for den kriseramte storklub Hamburger SV.

I hvert fald for nu.

August og september i år er utvivlsomt det mest kaotiske, han har oplevet og navigeret gennem i sin lange karriere både som spiller og sportsdirektør. Svigtende resultater, anklager om lyssky indkøb og en stadig håbløs økonomi har presset Frank Arnesen til det yderste.

En situation, der for to uger siden fik den ellers så snakkesaglige dansker til at klappe helt i over for omverdenen og blot håbe på tiltrængt medvind på banen.

- Presset var stort. Og jeg kan jo tale så meget, jeg vil om vores strategi. Men bliver du ved med at tabe, bliver det svært at forklare, at man kan se en fremgang med holdet. Det var et stort problem, og tvivlen kom både ude- og indefra. Og det var svært. Så der kunne jeg kun lukke munden og håbe på, at det ville gå bedre, siger Frank Arnesen.

Taktikken lykkedes. Og det er en knap så presset Frank Arnesen, der tager imod på klubbens enorme stadion, Imtech Arena.

- Folk var paniske for, at vi igen skulle ligge nede i bunden af ligaen med røven i vandskorpen i denne sæson. De er paniske for at rykke ned, for det har klubben aldrig prøvet før, forklarer Frank Arnesen om stemningen internt og ude blandt fansene på tribunerne i HSV, som netop i år fejrer klubbens 125 års jubilæum.

Den positive stemning er hjulpet på vej af indkøbet af hollænderen Rafael van der Vaart, som har leveret på banen og lige nu er den frelser, alle i HSV havde håbet på. Men det var en helt anden handel, som fik Frank Arnesen i fedtefadet.

Således kunne magasinet Sport Bild berette, at kroaten Milan Badeljs blev hentet til overpris i Dinamo Zagreb, fordi Frank Arnesen skulle have benyttet og betalt agenten Vlado Lemic af transfersummen for at hjælpe til med at få den i hus. En mistænkelig forretningsforbindelse og lyssky metoder, der ifølge magasinet havde kostet klubbens slunkne pengekasse unødvendige 500.000 euro ekstra.

Et forløb Frank Arnesen afviser. Og kalder brugen af sit netværk for normal og fuldt legitim.

- I fodbold og i den position, jeg sidder i, er der mennesker, som ikke kan lide dig. Nogen er også jaloux. Så det er ikke kun venner, jeg har i denne her verden. Der kommer så nogle udtalelser fra en agent (Dejan Joksimovic, red.), som siger, at vi kunne have købt Milan Badeljs billigere. Det passede ikke, kunne jeg så bagefter fuldstændig dokumentere over for alle, siger Frank Arnesen, der også afviser, at Lemic skulle være uden gyldig agent-licens og dermed ulovlig at arbejde sammen med ifølge FIFAs regler.

Mistanken til danskeren og ikke mindst hans netværk af agenter fik dog HSVs 12 mand store og magtfulde bestyrelse til at kræve Arnesen at stå skoleret. Over to dage og gennem timelange møder skulle han således redegøre detaljeret om samtlige af sine 27 køb og salg i sin tid i Hamborg.

- Det var selvfølgelig ikke sjovt at sidde til det møde. For du føler, at du bliver mistænkt for noget, du ved, du ikke har gjort. Men bagefter, der synes jeg, at processen havde været god. Og allerede inden bladet kom ud med historien den efterfølgende onsdag, blev jeg totalt frikendt af bestyrelsen, forklarer Frank Arnesen med fast stemme og uddyber:

- Der er mennesker, som ikke vil have, at det går mig godt. Det er der alle steder. De vil have mit job, eller de vil have, at andre får det. Og lige pludselig sidder jeg så i en position, hvor man kan udnytte, at nu er der krise. Og så bliver der givet nogle informationer til pressen fra anonyme kilder. Jeg gider ikke engang overveje, hvem det er, der har givet pressen de informationer. Jeg ved bare, at meget af det er kommet indefra. Men sådan er det. Så selv om det har været hårdt, og selv om vi har taget hårde ture internt, så har det været en god og professionel proces, siger Frank Arnesen.

Til trods for, at han blev frikendt, var hans job reelt i fare. I hvert fald var der blandt bestyrelsen en form for afstemning om, hvorvidt deres danske sportsdirektør kunne fortsætte sin endnu halvanden år lange kontrakt med HSV til ende.

- Efter det møde har min position som sportsdirektør helt sikkert været til afstemning i bestyrelsen. Men de ringede så efterfølgende og fortalte mig, at de havde talt om det, og at alle 12 stod 100 procent bag mig. Så selvfølgelig har der været snakket om mig, hvilket på det tidspunkt overhovedet ikke var ulogisk. Det er deres job som kontrolorgan, konstaterer han.

Selvom Frank Arnesen er kommet gennem den værste krise, så kan den opløftede stemning i HSV og blandt klubbens mange og stolte fans hurtigt vende. For der skal ikke mange nederlag til, før end klubben igen leger med nedrykningsstregen.

Sker det, føler Frank Arnesen sig klar til at stå imod kritikken og tage kampen op i såvel medier som internt. Den seneste tid samt erfaringer fra lignende job i klubber som Chelsea og Tottenham har ifølge ham selv, gjort ham særdeles modstandsdygtig.

- Men det her ville have rørt mig meget mere for 10 år siden. Der havde jeg ikke været klar til det, konstaterer Frank Arnesen.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299