Stephan Andersen kan blive fanget på bænken i Evian frem til sommer.
Stephan Andersen er havnet på bænken i Evian, og det ser ikke ud til, at han foreløbig kommer tilbage på holdet.
I de seneste kampe har franskmanden Bertrand Laquait vogtet målet, og Stephan Andersen har proklameret, at han vil væk fra klubben, så han kan få mere fast spilletid.
Spillerens agent, Michael Johansen, arbejder på at få Stephan Andersen videre til en ny klub, men Evian vil ikke umiddelbart slippe den danske målmand.
- Vi er i dialog med dem (Evian, red.) om et skifte. Han har jo kontrakt til sommer, og lige nu vil de ikke af med ham. De skal finde en ny målmand, siger Michael Johansen til sporten.tv2.dk
Medmindre Evian finder en ny målmand i det kommende transfervindue i januar, ser det ud til, at Stephan Andersen går et halvt år i møde uden spilletid.
tipsbladet.dk









