Chelsea-træneren tager sig ikke af, hvem hans spillere går i seng med
Sexskandalerne har overstrålet selv de største Chelsea-stjerner den seneste tid, og medierne har svælget i historier om forliste ægteskaber, aftagne vielsesringe og erboringer af holdkammeraters kærester.
Men Chelseas cheftræner Carlo Ancelotti sætter ikke holdet ud fra, hvor godt hans spillere klarer sig i deres forhold.
- Jeg interesserer mig ikke for, hvem min anfører eller spillere går i seng med, men hvilke idéer de vågner op med om morgenen, siger den italienske træner til den engelske avis Daily Mail.
Helt ligeglad kan Ancelotti dog ikke være, eftersom han sendte John Terry på ferie for at redde ægteskabet.
Om Ashley Cole også får bevilget ekstra ferie, vides ikke, men hans nuværende skadesproblemer giver ham i hvert fald rigeligt med tid til at tænke over tingene.








