Klik videre for at se analyserne

Vil man vinde en fodboldkamp, skal man være det hold, der scorer flest mål. Men hvordan gør man så lige præcis det? Det er netop det, som Lars Bo fra analysebureauet Fodboldens ABC har sat sig for at finde ud af, og svaret peger ikke nødvendigvis i retning af, hvad den gængse opfattelse er.

Lars Bo har lavet en analyse af samtlige Superligakampe i efterårssæsonen, der blandt andet tæller ranglister over de tolv Superligaholds skudstatistikker, præcision i afslutninger og udnyttelse af dødboldsituationer.

Og analysen viser sig flere steder at være ganske påfaldende i forhold til holdenes placering i Superliga-tabellen. For eksempel er antallet af et holds skud på mål rimeligt proportionelt med, hvor de ligger i tabellen.

- Det er påfaldende, at holdenes antal skud på mål passer med, om de ligger højt eller lavt i tabellen. En del af løsningen for de lavere placerede hold kunne måske være noget så banalt som at skyde noget mere på mål. For hvis ikke du prøver, scorer du som regel heller ikke. Det kunne måske være en del af forklaringen på, hvorfor nogle af holdene lå lavt. Simpelthen fordi de skyder for lidt på mål.Det er banalt på en måde, så det gør helt ondt, siger Lars Bo.

Analysen klarlægger også, hvor præcise holdene har været i deres afslutninger og hvor mange afslutninger, det vil sige hvor mange forsøg, hvert hold bruger, før de får et mål. Altså en oversigt over, hvor effektiv fodbold, hvert hold spiller

Det er desuden den gængse opfattelse, at dødboldsituationer er oplagte scoringsmuligheder, men det viser sig imidlertid, at opfattelsen af, hvor gode Superliga-holdene er til at udnytte en sådan oplagt scoringsmulighed, ikke stemmer overens med, hvor mange mål der rent faktisk går ind på dødbolde. Således blev der i efterårssæsonen kun scoret efter hvert 40. hjørnespark.

- Vi får altid at vide, at standardsituationer er vigtige, og at der bliver gjort meget ud af dem, men der er kun scoret på otte frisparks-oplæg i hele efterårssæsonen og på 2,5 procent af hjørnesparkene. Så tendensen er, at det kan godt være, de siger, at de gør meget ud af standardsituationerne, men de scorer altså bare ikke på dem, konkluderer Lars Bo.

Denne opgørelse over forholdet mellem egne afslutninger og modstandernes afslutninger viser en klar sammenhæng med den overordnede stilling i tabellen. De fire øverste hold i nedenstående statistik er identiske med stillingen i tabellen. Mere bemærkelsesværdigt er det at se, at FCM trods sin status som femmer på nedenstående liste alligevel ligger og flirter med nedrykningsstregen.

Man skal skyde for at score, men det nytter heller ikke noget bare at høvle læderet mod mål, hvis ikke man har præcision i sine afslutninger. Som man kan se af nedenstående tabel er der stor forskel på, hvor dygtige Superliga-holdene er til at sende deres afslutninger inden for målrammen. I den disciplin excellerer OB foran AGF og FCK.

Herunder er statistikken, der vel mere end så meget andet understreger en af de absolutte årsager til, at Brøndby ligger til nedrykning før forårssæsonen. Den viser, i hvor høj grad hver klub har formået at omsætte sine afslutninger til scoringer, og mens det for f.eks. AGF og FCK har udløst en scoring cirka hver femte gang, de har afsluttet, så har Brøndby kun scoret på hver tiende forsøg.

Esbjerg er et af de mere oplagte bud på en oprykker, hvilket må ses som en naturlig følge af deres nuværende placering lige over nedrykningsstregen. Men man kan ikke skyde skylden på vestjydernes forsvar, for det er - set i forhold til det antal afslutninger, der har været imod dem - ligaens andenbedste til at afværge de forsøg, der kommer imod dem.

Kun hver niende afslutning mod vestjydernes mål giver scoring, og deres placering til trods har de faktisk kun lukket 24 mål ind, hvilket på den front gør dem til det tredjebedste forsvar. Desværre for dem har de så scoret færrest af alle.

Superliga-klubberne kan vel ikke tillade sig andet end at øve hjørnesparkskombinationer om og om igen, men det er begrænset, hvor meget de få ud af dem. I gennemsnit er det kun hver 40. hjørnespark, der giver scoring i Superligaen, og selv de allerbedste får ikke alverden ud af hjørnesparkene.

AaB, OB og FCK scorer hver især på hvert 20, hjørnespark, de slynger ind i boksen, mens Randers, FC Midtjylland og FC Nordsjælland nærmest ingenting får ud af liste ud mod hjørneflaget. Kun cirka hver 100. gang ender et hjørnespark fra deres side efterfølgende i netmaskerne.

Får man et hjørnespark mod FCK eller OB, så skal man nok nøje overveje, om man overhovedet gider sparke bolden ind i boksen, eller om man er bedre tjent med at lave en kort variant og så forsøge sig med en afslutning på anden vis. Ingen af de to klubber tillod i efteråret scoringer imod dem på hjørne.

Omvendt skal man være ekstra skarp mod FC Nordsjælland, for her kan der være point at hente, selvom man har været nedspillet af Superligaens nummer to. De skiller sig ud ved, at cirka hver 16. hjørnespark imod dem udmønter sig i en scoring til modstanderen.