• Hvis Danmark skal afholde EM, kommer der med sikkerhed til at være mange flere rød-hvide fans. Foto: Uffe WengHvis Danmark skal afholde EM, kommer der med sikkerhed til at være mange flere rød-hvide fans. Foto: Uffe Weng

Alle er enige: EM 2020 skal til Danmark

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Alle de relevante instanser er enige. EM i fodbold skal spilles i Parken i 2020

En EM-ottendedelsfinale, hvor den danske anfører Christian Eriksen før kick off trykker hånd med sin engelske pendant, Jack Wilshire, foran 38.000 infernalsk larmende fans i Parken. Tanken er hypotetisk, men den kan blive virkelighed i 2020.

Fredag præsenterede det internationale fodboldforbund, UEFA, planerne for EM i 2020. Året, hvor turneringen fylder 60 år. Dét jubilæum skal fejres, og det sker på tværs af Europa, hvor EM skal afholdes i 13 storbyer i 13 forskellige lande.

Egentlig kræver UEFA værtsbyer med en stadionkapacitet på over 50.000 tilskuerpladser, og der bliver Danmark, København og Parken sat skakmat. Men der er en kattelem: To af de 13 værtsbyer får kompensation til at benytte arenaer med ’blot’ 30.000 tilskuere, og pludselig er der fri passage for, at Danmark kan blive EM-vært. Og viljen er til stede.

- Danmark kan komme i spil til at huse tre gruppekampe og en enkelt kamp i 1/8-finalerne, og jeg synes, vi skal give et bud. Nu har vi en chance for at få et EM til Danmark, så det skal vi da gå efter, siger DBUs formand Allan Hansen til BT.

- Nu må vi tage en snak med Sport Event Danmark og Parken, hvor vi kigger hinanden i øjnene og taler om muligheden for at få Danmark og København i spil, fortsætter DBU-bossen.

Dét møde bliver efter alt at dømme både hurtigt og smertefrit. Opbakningen til et dansk bud er nemlig massiv fra Sport Event Danmark, der arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle internationale sportsbegivenheder i dansk favør.

- Det kunne være helt fantastisk at få København og Danmark i spil som EM-vært, og det er noget, vi vil arbejde videre med, siger organisationens direktør, Lars Lundov.

De helt officielle krav til værtsbyernes bud offentliggøres i april. Herefter har de interesserede byer og lande fem måneder til at indlevere et tilsagn om et bud, der skal lande på UEFAs bord næste forår. I marts 2014 udpeges så de 13 byer, som København kan være i blandt

- Nu skal vi finde ud af, hvad det vil kræve rent finansielt. Det skal på plads, inden vi kan gå helhjertet ind i en budproces. Derefter skal vi have politisk opbakning. Også økonomisk. Både fra Christiansborg og fra Københavns Rådhus, forklarer Lars Lundov om de kommende udfordringer.

De politiske og økonomiske faldgruber er alt, hvad der kan stå i vejen for et dansk EM-bud. Det sportslige bagland er på plads, og det samme er arenaen. Parken vil være omdrejningspunktet i en dansk EM-plan, og på Østerbro er Anders Hørsholt mere end klar til at løfte dén opgave.

- Jeg synes, at idéen om EM i København og i Parken er fantastisk, og vi er klar på at gå ind i et bud, der skal tilvejebringe de bedste muligheder for at få så stor en begivenhed til Danmark, siger direktøren hos nationalarenaens ejer, Parken Sport & Entertainment.

- Vi er vant til at afvikle store kampe, så vi vil også være i stand til at bære fire kampe ved en EM-slutrunde, forsikrer Anders Hørsholt.

Kommer EM til Danmark i 2020, vil der være tale om i alt fire kampe i Parken. De tre af kampene vil være gruppeopgør, men også en enkelt 1/8-finale vil blive afholdt på Øster Allé. At der med ét spilles 1/8-finaler, skyldes UEFAs nye EM-format med 24 hold. Et format, der allerede tages i brug om tre år i Frankrig.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245