Ailon Almeida er skuffet over manglende spilletid, og efter tre og et halvt år i klubben er han på vej væk.
Ståle Solbakken indrømmer nu, at Ailton Almeida kan være en færdig mand hos københavnerne. Således siger den norske træner, at et sommersalg af den brasilianske angriber vil være den rigtige løsning for alle parter, for Ailton Almeida har slet ikke slået til, siden han i sidste forår havde stor succes.
Hovedpersonen selv er skuffet over sine præstationer, men han vil ikke lægge sig fast på et skifte.
- Min præstationer har svinget meget, og målene er kommet sådan lidt i stimer. Andre gange har jeg spillet godt uden at have haft held til at score, siger den bænkede angriber til Ekstra Bladet.
- Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med min situation. Det kommer jeg aldrig til at være, når jeg sidder på bænken. Nu fokuserer jeg på at vinde Superligaen, og derefter tager jeg og Ståle en snak om, hvad der skal ske, og hvilke planer klubben har med mig, siger Ailton Ailmeida.
Brasilianeren har i år scoret otte mål i 32 kampe, men kun ét mål i forårssæsonen.








